Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Clara Wessing i debut

Både faderen Ole Wessing og broderen Christopher Wessing kører travløb, og nu er Clara Wessing også klar til debut på Lunden.

2000-fødte Clara Wessing indløste licens i sidste måned og hun er nu klar til sin første start, der foregår på Charlottenlund Travbane på søndag.

Den unge travkusk ejer selv Easiersaidthandone, som hun kører i debut, hvor ekvipagen har fået spor tre over 2020 m. Volte.

Clara Wessing har haft den 9-årige hest siden slutningen af november sidste år, og den har gjort fem starter med en andenplads som bedst.

I alt er det blevet til seks sejre i karrieren for Easiersaidthandone, som faderen Ole Wessing står for den daglige træning af.

TOOGOODTOULOUSE MGL2823

Har været med i mange år

Ole Wessing selv har været med i mange år. Både som travkusk, men det er også blevet til en del afkom som opdrætter af Eastwind-hestene.

En af de mest kendte opdræt er Odyssee Eastwind, der vandt Dansk Hoppe Derby i 2010 med Flemming Jensen i sulkyen.

1957-fødte Ole Wessing har vundet to sejre i løbet af de seneste fem år, og det har været med Toogoodtoulouse og Empoli. Sidstnævnte er dog solgt sidenhen.

Udover Easiersaidthandone står Ole Wessing for træningen af yderligere tre heste. Det er Lemon Drop Kid, Makin’ Whoopee og Toogoodtoulouse.

TOOGOODTOULOUSE D2I8293

Broderen vandt første sejr forleden

1995-fødte Christopher Wessing har efterhånden har licens i en del år, men det var først tidligere på måneden, at han vandt sin første sejr.

Det var med Toogoodtoulouse, da den vandt på Charlottenlund Travbane. Det var den tredje start med hesten for Christopher Wessing.

Christopher Wessing kørte sit første travløb i juli 2017, hvor han sluttede på femtepladsen med tyskfødte Ibiri, som han kørte yderligere seks gange det år.

Udover sejren er det også blevet til en andenplads og en tredjeplads foreløbigt for Christopher Wessing, der også har været reservefotograf på Lunden.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet