Optakt til Odense
Det er Fyens Væddeløbsbane, der står for fredagens menu med et ni løb stort program, der starter kl. 15.45.
Michael Lønborg topper trænerstatistikken i Odense i år med imponerende 12 sejre i 37 starter og mere end 325.000 kroner i indkørte præmier.
JVB-træneren er også på plads i det fynske i eftermiddag, hvor han har fire køreture, hvoraf de to er med trænerens egne Legendary Eagle og Ludvig.
Michael Lønborg jagtes tæt af René Kjær (10 sejre) og nestoren Birger Jørgensen (ni sejre), der begge har leveret stabile resultater gennem sæsonen.
En anden træner, der kan få en god eftermiddag er Nicklas Korfitsen, der er vindertippet i to løb med Lafayette og Gaagaa Pearl.

Søren og Kasper jagter nye sejre
Blandt amatørkuskene har Søren Demant Andersen klaret sig bedst i år med fem førstepladser, og det er én mere end Adam Køhler.
Søren Demant Andersen får en travl eftermiddag i det fynske, hvor han har fire køreture, hvoraf han er vindertippet med Langelænder.
Kasper Foget er den eneste jockey, der har vundet løb på Fyens Væddeløbsbane i år, men flere jockeyer jagter Skive-kusken på listen.
Tre køreture venter for Kasper Foget, der er tippet som vinder i banens officielle program med Jujitsu Sisu.

Justlikejessejames jagter ny sejr
Marc Bæk Nielsen-trænede Justlikejessejames kommer til start efter en sjetteplads senest, men har gået to imponerede løb i år.
Først vandt hesten ved Musketerdagen i Skive, hvor det var hollænderen Robin Bakker, der kørte hesten til start.
På Copenhagen Cup-dagen blev det også til sejr, hvor hesten vandt med svenskeren Magnus A. Djuse i sulkyen.
Det er Birger Jørgensen, der sidder i sulkyen bag den 5-årige hest, der starter yderst på vingen, idet ekvipagen har fået spor syv over 2140 m. Auto.
Et baneprogram kan findes her.
Spil med til løbene på Fyens Væddeløbsbane.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af
Burt Seeger







