Christian Nissen har fundet melodien
En forrygende kørende Christian, sikrede sig i 2018 Danmark Europamesterskabet for Amatørkuske. Christian Nissen har som søn af travtræner Flemming Larsen og amatørkusken Hanne Nissen været med i travsporten hele livet.
Det er en ung mand, som ved siden af familievirksomheden også har færdiggjort en uddannelse som Bygningsingeniør.
Christian Nissen er en uvurderlig hjælp i faderens trænervirksomhed, og han har taget den lange vej fra ponysporten til de store heste. Ponysporten holdt Christian Nissen længe interessen for, og mange fine meritter kunne skrives på visitkortet, inden ponysporten helt blev lagt på hylden for år tilbage.
I 2019 blev Christian Nissen kåret ved Hestesportens Galla, hvor han vandt titlen som årets danske amatør. Han har trods sin unge alder prøvet fantastisk meget, og i denne tid kører det godt på.
Gårsdagens væddeløb på Nykøbing Falster gav sæsonens tredje sejr. En sejr, der kom i hus med Passion Flame, der i sin start nummer 165 tog karrierens 10 sejr.
Dermed fortsætter Christian Nissen sin fine række af resultater. Lunden-amatøren har vundet sine to seneste løb, og har i 11 starter i træk formået at køre præmiegivende placeringer hjem.
En hest som Chilli Fine er værd at holde øje med fra stalden. Den 6-årige hoppe har været længe undervejs, men karrieren er indledt på fin vis. Chilli Fina har været i præmien i fem af karrierens første syv starter.
Travet.dk var i aftes i kontakt med Christian Nissen, inden denne skrivelse blev påbegyndt.




