Camilla Juul til Sverige og nomineret
Camilla Juul har prøvet mangt og meget i hendes karriere og som datter af Steen Juul og Kirsten Nielsen har relationen til travsporten været der fra barnsben. Camilla Juul har via familievirksomheden været en høj værdsat ansat.
Steen Juul har været heldig med opbakningen hjemmefra, og fru Kirsten har i årevis stået for regnskaber og bogføring. Hun kendte alt til travet som barn i kraft af sin far, travtræner Børge Simonsen i Århus. Steen Juul har utallige gange gennem årene påpeget, at trænervirksomheden ikke kunne drives uden den rette opbakning fra baglandet.
Opbakning har Steen Juul også fra et trofast og loyalt personale. Camilla Juul er et fast samlingspunkt i stalden og sammen med samboen Christian Clausen er hun stærkt medvirkende til staldens store succes.
I 2017 var Camilla Juul Nielsen med på licensholdet, hvor hun bestod med glans. Christian Clausen er staldens førstemand og har været dette siden 1987 med undtagelse af en afstikker på halvanden års tid, hvor han var ansat hos Søborg Isolering. Christian Clausen har fortsat trænerlicens.
De store evner begrænser sig ikke kun til travsporten. I 2019 tog Camilla Juul således galoplicens, og også i den disciplin har den alsidige hestepige gjort det godt.
Årets staldpige 2016
Den store indsats i dagligdagen blev belønnet i 206, hvor Camilla Juul blev kåret som årets staldmand ved hestesportens galla. Et stort og flot skulderklap for den store indsats Camilla Juul levere i det daglige.
Camilla Juul har selv tre heste på træningslisten og den kommende søndag tager Camilla Juul turen til Halmstad. Det sker med Damien Shadow og Gorgeous One, som begge køres af Thomas Uhrberg.
Camilla Juul har være oppasser på flere elitetravere og det er ikke uden grund at Camilla Juuls har stor anseelse i travsporten. Nu venter Hestesportens Galla, hvor det er blevet til en nominering i kategorien Årets Staldmand/Staldkvinde.
Foto Lasse Jespersen.






