Bornholm – sådan gik det
Mads K. Mogensen klarede sig bedst af de aktive på Bornholms Brand Park her til aften, hvor den unge kusk vandt to gange.
Det hele starter i aftenens indledende løb, hvor Mads K. Mogensen vandt med Micki Kofod-Mortensen-trænede Citation Star. Face Collection var længe i føring, men på en god afslutning kunne Citation Star vinde i 1.19,8/1600 m. Auto. Det var med Face Collection og Livi Nectar H M på de næste pladser.
Jonas Mikkelsen kom også på vinderpladsen. Det gjorde han med sin egen Give Me Love, der tidligt kom frem til føring, hvor den overtog fra Dora Solo. Ekvipagen holdt spidsen den resterende del af løbet til sejr i 1.18,6/1600 m. Auto foran Dora Solo og California Laser.
Frank Mikkelsen ville ikke stå tilbage fra sønnen. Den mangeårige bornholmske træner vandt med Lluc Boko, der kom til at sidde i andet spor undervejs, udvendigt for den førende Delikates, der galoperede i opløbet. Lluc Boko vandt i 1.22,0/1820 m. Volte med Chef MM som anden og Blackbird som tredje.
Der blev løbet stærkt på Bornholm, og det kunne også ses ved Apollo Damgårds sejr. Den lod Hazard Sund gøre arbejdet i føring, og så kunne den afslutte med at vinde i 1.15,7/1600 m. Auto. Asger Molar kunne tage sig af andenpladsen, mens der var en tredjeplads til Hazard Sund.
Mads K. Mogensen kunne tage den anden dagssejr med Thomas Kaas-trænede Faithful P D. Den unge amatørkusk kørte til føring og kontrollede resten af løbet og kunne sejre i 1.22,5/2120 m. Volte. Indiana Mr Lucky var anden, mens vinderkuskens far Tonni K. Mogensen var tredje med Ellie Skovly.
En smule dramatik var der, da Catja Mosebo vandt for Claus Tranberg. På sidste langside var der lidt tumult, hvor Claus Tranberg fik skylden og også en udelukkelse for dommerne. Han fik dog lov til at beholde sejren i 1.17,6/1600 m. Auto. Det var Enzo Brogård og Watergate, der sluttede nærmest.
Laura Pedersen vandt også på den bornholmsk bane. Det gjorde hun med Bjarne Beyer-trænede Bravo Sølvtop, der kunne angribe i rette tidspunkt til at kunne vinde i 1.18,5/1600 m. Auto foran Waterjet, mens Nick Sisu måtte se sig besejret efter flere sejre i træk. Den var tredje.
Det var Henrik Ipsen, der lukkede og slukkede løbene. Han vandt med Elna Olsen-trænede Shadow Tinghøj, der kom afsted i angreb til slut og vandt i 1.21,3/1820 m. Volte. Zeb Lie Star kunne tage andenpladsen i løbet, mens det blev til tredjepladsen for Rock O’kay, der længe førte løbet.
Se løbene her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
- Løb kan ses her.
Foto Torben Ager







