Bornholm på programmet
I dag gælder det Bornholms Brand Park.
Bornholms Brand Park står for det danske program lørdag – Se mere her.
Dagens løbsdag indledes kl. 12.05.
Søndag den 19. juni 1960 blev de første travløb kørt på Bornholms Travbane. Men planerne for at etablere en travbane i de naturskønne omgivelser midt i Danmarks tredjestørste skov startede et par år forinden.
Banens omkreds: 580 meter
Opløbslængde: 160 meter
Autostart: Antal heste i første række bag startbilen: 5 heste/ i monté 8
Voltestart: Max. antal heste i hver volte: 6 heste/i monté 8
Antal heste der vender forrest: 3 heste/i monté 4
Open Stretch: Nej
Om banen
Søndag den 19. juni 1960 blev de første travløb kørt på Bornholms Travbane. Men planerne for at etablere en travbane i de naturskønne omgivelser, midt i Danmarks tredjestørste skov, startede et par år forinden.
Af Kenn Erk Bech.
I forbindelse med dagens løbsdag, har vi fundet en tidligere artikel om Bornholms Brand Park og dens historie.
De første løb på øen i Østersøen, betegnet væddeløb, blev kørt helt tilbage i 1831 og 1832. Det skete bl.a. på en stubmark tæt på gården Kannikkegård i Aakirkeby, hvor det bornholmske travkontor holder til den dag i dag!
Tilbage i 1902, 1904, 1905 og 1906, og flere andre år, samt i begyndelsen af 1930’erne, blev der ligeledes kørt travløb på Bornholm.
I 1902 f. eks. Her blev der kørt løb ved Rønne, og der var endda besøg fra Charlottenlund Travbane. Her var selveste travformanden I. C. Tvede og sekretær Hugo Jørgensen på visit.
Den første travhest og de første planer
Så bliver der igen stilhed fra travløbene, men ved dyrskue nr. 100 i 1951 blev der afholdt et enkelt løb med deltagelse af “rigtige” travheste, heste af travhesteracen. Igen i 1958-1959 blev der kørt ”dyrskuetrav”, hvor travheste deltog.
I 1949 var den første traver blevet født på Bornholm. Det var hesten Ocean, ejet af den i dag kendte travopdrætter Tenna Ipsens svigerfar, Jens Chr. Ipsen. Ocean kom til start i dens årgangs Derby.
I det bornholmske landbrug var der en stor nedgang i hestebestanden. Vi er i 1950’erne. Bornholms “nationalhest”, frederiksborghesten, måtte i landbruget vige for traktorerne, og i den lokale bornholmske køre- og rideforening var der flere, der godt kunne tænke sig nogle hurtige køreheste, – som det formuleres.

Turisme og hjælp fra Charlottenlund
Den voksende turisme på øen bevirkede også, at der i sommermånederne kunne samles et pænt antal tilskuerne. Ikke kun lokalbefolkningen, men også turisterne kunne sikre en pæn omsætning i totalisatoren ved løbene på en ny travbane.
I 1958 begyndte de første ideer således at komme frem om etablering af en travbane på Bornholm.
Det første egentlige møde med interesserede var foranlediget af Landboforeningens hesteavlsudvalg, og dens konsulent, Helmer Hansen. Han mente, at med kun 500 heste tilbage på Bornholm, var det på tide at oprette en travbane, og forsøge sig med avl af travheste. Han havde været til møder ovre, hvor der deltog travfolk, som opfordrede ham til at forsøge med travløb på Bornholm.
Ideen om en travbane var dengang også baseret på, at bornholmske landmænd skulle have travhestene opstaldet hjemme på gården, og så køre ind til den nye travbane i Almindingen og måske tjene lidt håndøre.
Samtidig med disse tanker og ideer tog en mand ved navn Paul Hansen ordet på et møde i de bornholmske køre- og rideforeninger i slutningen af august måned 1958. Han fremførte tanken om etableringen af travavlen på Bornholm. Han fik også snart den første travavlshingst til øen. Isak var navnet.
Samme år, vi er stadig i 1958, afholdt De samvirkende Landbo Køre- og Rideforeninger sommerstævne på Charlottenlund Travbane, hvor Bornholms Køre- og Rideforening også var repræsenteret.
Stævnet her fik en vis betydning for stiftelsen af Bornholms Travbane, fordi der her blev knyttet gode kontakter til Charlottenlund banens leder Aage Ulrich. Ulrich viste sig særdeles hjælpsom både med at skaffe travheste til Bornholm og rådgive om etablering af en bane.
Senere på året tog Aage Ulrich og Jens Buchholtz Nielsen, generalsekretær i Dansk Travsports Centralforbund, en tur til Bornholm, og hvor de bl.a. havde samtaler om etablering af travavl og travsport her.







