Blog – Så faldt tiøren
Det måtte komme, og i dag kom så udmeldingen fra Dansk Hestevæddeløb omkring den ændrede prioritering. En prioritering, som denne skribent har råbt højt om siden april 2017, men i størstedelen af tiden for døve øre.
Nu er det ikke et spørgsmål om at pege fingre, men det er glædeligt at den sunde fornuft også er nået ind til ledelsesgangen på Dansk Hestevæddeløb. Det er netop det undertegnede, har skrevet side ned og side op omkring siden april 2017, uden at nå igennem til en konstruktiv dialog.
Derfor er der ekstra glæde over at læse dagens udmelding.
En udmelding, som omhandler øget synliggørelse og PR.
Dagens udmelding omhandler også en digitalisering af væddeløbsbladet.
I dagens skrivelse skriver man blandt andet
”Danskhv.dk vil fremover ændre karakter fra overvejende at være et nyhedsmedie til i højere grad at udgøre en PR- og informationsside. Hovedformålet med danskhv.dk er at skærpe interessen for sporten og dens begivenheder, sælge drømme, skabe fællesskabsfølelse og oplevelsesværdi.”
“I august relanceres Væddeløbsbladet i DH-regi i en digital udgave suppleret af 3-4 årlige trykte udgaver.”

Dagens udmelding er som syltetøj på en god ostemad.
Undertegnede har i flere blog-indlæg rettet fokus på prioriteringen af midlerne på Dansk Hestevæddeløb. Der er anført, at midlerne til nyhedsformidling kunne bruges bedre ved at fokusere yderligere på synliggørelsen og på at markedsføre sporten.
I den sammenhæng passer dagens udmelding fra Dansk Hestevæddeløb perfekt. Det er glædeligt, at man har indset at sportens midler kan bruges bedre og mere fornuftigt.
I stedet bør og skal det handle om at få udbredt kendskabet og øge synligheden af travsporten. Det ligger dagens udmelding fra Dansk Hestevæddeløb op til, og det glæder undertegnede, at Dansk Hestevæddeløb også er noget til den konklusion.
Undertegnede tror fuldt ud på, at en ændret prioritering af midlerne hos Dansk Hestevæddeløb kan bidrage til øget synliggørelse af sporten, og samtidig medvirke til bedre servicering af den skrevne presse.
Det gælder om at komme ud over rampen, og det kommer ikke af sig selv. Det har historien vist gang på gang, at det handler om at være fremme i skoende, hvis man ikke vil overhales indenom.
Det får man mere ud af, end at skrive to næsten ens artikler om løbene på Nykøbing Falster Travbane, og ovenikøbet af den samme skribent begge steder. Det er spild af sportens midler ganske enkelt, og der er ingen sund fornuft i den prioritering.
Det skal blive interessant at se, hvor mange artikler travsporten formår at ramme på de landsdækkende og lokale medier. Her på Travet.dk, har vi siden 2016 rakt hånden ud og sagt BRUG OS til det i kan.
Den invitation står stadig åben, hvis man også vil til at samarbejde med de eksisterende medier.
Imens ser undertegnede med positive briller på dagens udmelding.
Dagens skrivelse fra Dansk Hestevæddeløb kan i sin fulde længe læses her.
Ulrik Pedersen/Indehaver af Travet.dk.





