Blev landskendt over en nat
Den har ikke startet siden maj måned sidste år, men i aften gør E Norway Is My Way comeback i Aalborg med Kasper Foget. Der er tale om en hesteejer, der fik stor medieomtale i flere landsdækkende medier for år tilbage.
Otteårige E Norway Is My Way kommer til start i comebackløbet fra spor ni over 2140 m. Auto i et løb med 12.500 kr. i førstepræmie.
I 2023 startede hesten blot en enkelt gang. Det var i Skive, hvor den galoperede for Morten Friis og efterfølgende sluttede uplaceret.
Året forinden blev det til en enkelt sejr i 12 starter for E Norway Is My Way, og det blev med 24.000 kr. på præmiekontoen.
I alt er det blev til fire førstepladser, fire andenpladser og fire tredjepladser for Make It Happen-datteren i 30 starter.

Blev købt i 2018
Det var tilbage i 2018, at E Norway Is My Way blev sat til salg via salgsmenuen har på Travet.dk, og her slog Via Christiansen til.
Vita Christiansen med hjemmebane på Skive Trav er en dygtig og kyndig hestepige, som har haft flere fine heste i hendes varetægt gennem årene.
Vita Christiansen har udvist stor tålmodighed med E Norway Is My Way, som der er lagt mange timer i siden købet.
I alt har E Norway Is My Way indtjent 70.100 kr. i sin karriere, der blev indtjent i 2019 med debutsejr i Aalborg.

Var ude for en grim ulykke
Det er i år syv år siden, at Vita Christensen måtte sige farvel til tre af staldens heste efter en grim ulykke. En tirsdag eftermiddag ramte en bil tre heste så voldsomt på Vilhelmsborgvej, at alle tre heste døde ved påkørslen.
Amatørtræner Vita Christensen mistede dermed samtlige sine tre travheste i den dramatiske trafikulykke, mindre end en kilometer fra hendes og mandens bopæl.
I dag har Vita Christensen to heste på træningslisten i form af:
- E Norway Is My Way, en 8-årig hoppe
- Home Sweet Home, en 5-årig hoppe
Foto af Hesselborg Foto






