Auktion – Sidste frist nærmer sig
Som vanligt afholder Opdrætterforeningen og Racing Arena Aalborg den traditionsrige ”Aalborg Auktion” i forbindelse med ”Aalborg Store Pris” weekenden fredag den 17. og lørdag den 18. september. Det skriver banechef i Aalborg Lars Hellerup i en mail til Travet.dk.
I år finder auktionen sted fredag den 17. september kl. 19.00, umiddelbart efter løbsdagen hvor blandt andet ”Aalborg Hoppechampionat” og de toåriges ”KRAFFT Auktionsløb” er blevet afviklet.
For de der ønsker at sælge en eller flere åringer på ”Aalborg Auktionen” er det ved at være sidste frist for tilmelding.
Senest den 1. juli skal hestene være tilmeldt. Dette sker ved henvendelse til Opdrætterforeningens Mikkel Stub på telefon 3250 6535 eller på mail mikkelstub@msn.com
Foto af Hesselborg Foto.





