Auktion – Den må være interessant for de fleste
Vores auktion er i fuld gang, og gennem denne onsdag vil vi opdatere om udviklingen. Vi kan oplyse at Hit The Road Jack (Væsterbo Pestige) er budt op i 40.000 kr. og der er bud i syv af de ni auktioner. Hit The Road Jack er meldt i alt, og trods man er tæt på mindsteprisen, er denne endnu ikke nået overraskende nok. Her taler vi om en lillebror til store navne, og en afstamning som leverer.
Hingsten Hit The Road Jack, har vundet tre af karrierens otte løb, og sat rekord 1.15. i år. De tre sejre er alle taget på Charlottenlund Travbane, og der er tale om en hingst med særdeles fine papirer. Hesten er aktuelt inde i en vækstperiode.
Hit The Road Jack er efter Væsterbo Prestige, som er far til syv afkom, der samlet har indløbet 6,6 millioner danske kroner. Det er alle lutter velkendte navne, som Væsterbo Prestige er far til. Mor til Hit The Road Jack er italienske Udora Jet.
Mor til Udora Jet er amerikanske Toby´s Taxi, og hun er bla. også mor til IIara jet, der har indløbet 10.029.117 SEK. Som mormor er Toby´s Taxi også interessant med bla. italienske Victor Gio, der er far til Tyskfødte Gio Cash der imponerede voldsomt ved sejren i Breeders Course-finalen på Jägersro i september. Han tangerede han den svenske rekord med 13.1 i sin 2.start.
Empire har vundet 12 løb i 27 starter, med præmier for 2.390.383 kroner. Empire har vundet på Vincennes, og vandt i 2019 Dansk Trav Kriterium. Rekorden siger 1.10. Far til Empire er Væsterbo Prestige.
Aron The Baron vandt 11 af karrierens 56 starter, med præmier for 2.108.474 kr. Aron The Baron vandt på fransk grund, svensk grund og i Danmark blev det til sejre i Jydsk 4-årings Grand Prix samt Grand Circle 3-års Championat ligesom det blev til en andenplads i Dansk Trav Derby. Far til Aron The Baron er Væsterbo Prestige.
Eenymeenyminimoe har vundet 19 af karrierens 49 starter, med præmier for 1.313.336 kr. Hun vandt Dansk Hoppe Derby 2020, og har sidenhen vundet DM for Hopper i 2021. i sin tidlige karriere blev det også til sejr i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix 2019. Hun var femte ved EM for hopper i år. Far er Væsterbo Prestige.
Awesome Annie vandt seks af karrierens 20 starter, med præmier for 538.343 kr. Det blev til sejr i Dansk Hoppe Kriterium 2015 og ligeledes sejr i Grand Circle 3-års Championat. Hun vandt også Hoppe Derbyprøven i 2016, og var sidenhen femte i Dansk Hoppe Derby.
Holly Go Lightly et kæmpe talent, der har vundet tre af karrierens syv starter. Har i år vundet på en 13 notering for Bjørn Goop og står aktuelt med tre sejre indenfor de fire seneste starter. Præmiekontoen siger allerede 208.614 kr.
Fewofakind har vundet tre af karrierens 31 starter, med præmier for 99.089 kr. Har vundet på Charlottenlund Travbane, Jægersro Travbane, mens det også er blevet til en præmie i Hoppe Derby Consolation i 2021.
Der er dermed fantastiske papirer på Hit The Road Jack, som er første hest til vores auktion. Vi starter den 26 og slutter den 28 september.
Se en af karrierens sejre her – Klik her. – Læs her, hvad Sten Juul sagde efter en af karrierens sejre. Her lød det, at Hit The Road Jack var en hest for fremtiden – Klik her.
Der er tale om privatsalg, og der tilkommer dermed ikke moms på købssummen. Der tillægges blot sælger 3 procent i provision til Travet.dk. Nøjagtigt som der står under auktionsbetingelserne her.
Fotos Burt Seeger.









