Andre Ward og Steen Juul sejrede
Steen Juul modtog i sidste måned V75-vinderen Andre Ward, og det nye samarbejde blev i dag indledt på bedste vis. Andre Ward sejrede i dag på Halmstad med træneren selv i sulkyen.
Andre Ward var også i en periode sat til salg på Travet.dk, og interessen var også enorm. Der var dog en hæmsko, som afholdte en endelig handel og det var Flemming Jensen. Der var ingen, der mente de kunne forbedre Andre Ward efter hesten havde været hos Flemming, og den sætning gik igen og igen.
Det er ikke første gang vi oplever den problemstilling.
I dag sejrede Andre Ward i tiden 1.12,2/2140 m. Auto.
Præmie: 50.000 SEK.
Travsporten har kendisfaktor
Dansk Travsport har en god og lang historie med at kunne tiltrække kendte til. Hvem husker ikke EM-Helten John Faxe, der i mange år har haft en stor passion for travsporten.
En række og deriblandt John Faxe Jensen var i en årrække en del af Stald Derbyhåbet, som ejede hesten Dupont. Her var navne som Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Mogens Krogh, Peter Gade, Thomas Stuer Lauridsen m.fl. en del af ejerkredsen.
I de gode gamle dage var det ikke usædvanligt at tidens kendte skuespillere var hyppige gæster på Charlottenlund Travbane. Osvald Helmuth, Poul Reichardt og Klaus Pagh med flere var jævnligt gæster på Charlottenlund Travbane.
I dag er det navne som Joachim Fischer, der tegner dansk travsport. Den tidligere Ol-Medaljetager er medejer i netop Andre Ward.







