Andre Ward i rutineløb
Det er ikke så ofte, at man ser millionærer i prøve- og rutineløb, men det er dog tilfældet med Andre Ward i rutineløb i Aalborg i eftermiddag.
Andre Ward fra Michael Lønborgs træningskvarter har ikke startet siden marts måned i år, men nu er den igen klar til at betræde væddeløbsbanerne.
Det er træneren selv, der sidder bag hesten i rutineløbet. Parret har fået spor et over 2140 m. Volte, og der er i alt syv heste med i prøve- og rutineløbet.
Det er foreløbigt blevet til en enkelt sejr i sit nye regi. Den kom i Aalborg mod slutningen af februar, hvor den vandt på en 1.13-tid.
Efterfølgende startede Andre Ward også i Skive, hvor den sluttede på fjerdepladsen med sin træner i sulkyen og siden har hesten ikke startet.

Blev trænerskiftet i januar måned
Andre Ward startede hos Claus Wagner, hvorfra den blev trænerskiftet til Flemming Jensen. Det var også hos Flemming Jensen at de nuværende ejere fandt hesten. Efter Flemming Jensen gik turen videre til Steen Juul.
I januar måned gik Andre Ward i træning hos Michael Lønborg.
Det er værd at bemærke, at Andre Ward har vundet hvert år siden 2015, og det har været med følgende sejre år for år:
2024: En sejr
2023: Tre sejre
2022: To sejre
2021: Tre sejre
2020: Fem sejre
2019: Fire sejre
2018: Fire sejre
2017: To sejre
2016: Fem sejre
2015: Én sejr

Bedste sæson i fjor
Han havde karrierens bedste sæson sidste år, hvilket medførte flere kåringer Hestesportens Galla. Michael Lønborg kan se tilbage på et fremragende 2023. Michael Lønborg har et mål hvert år, og det er at deltage i DM for professionelle, som var det nye navn er for konkurrencen i 2024.
Det blev der ingen problemer med i 2024, idet det blev til 80 sejre i 2023, og dermed var Michael Lønborg kvalificeret til DM. De seneste år er det gået sådan:
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kroner indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kroner indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kroner indkørt
2020: 40 sejre i 228 starter – 1.158.516 kroner indkørt
2019: 23 sejre i 192 starter – 515.700 kroner indkørt
Sæson 2023 var også året, hvor det blev til V75-sejr med staldens Eddie The Eagle i det svenske.
Fotos af
Gorm Johansen
Hesselborg Foto
Burt Seeger







