Anders Pedersen kan se frem til en spændende mandag
Anders Pedersen kan se frem til en spændende mandag
Anders Pedersen har siden 2005 været en dedikeret og succesfuld travtræner. Gennem årene har han opnået imponerende resultater, herunder sølvmedaljer ved Danmarksmesterskaberne for travtrænere i både 2016 og 2018. Mandag har Anders Pedersen to fine køreture på hjemmebanen i Aalborg.
Mange talentfulde heste har været en del af Anders’ stald, hvor de har nydt godt af hans rolige og målrettede træningsmetoder. Blandt hans mange succeser husker mange stadig tophesten Magiccarpetride U S, som Anders opnåede flotte resultater med.
Travsporten er ikke kun Anders’ passion, men en livsstil for hele familien Pedersen. Hans børn deltager aktivt i ponytrav, og hans kone, Trine, er en dygtig amatør inden for sporten. Sammen udgør de en engageret travfamilie, der deler kærligheden til sporten og bidrager til dens udvikling.
Familien Urth Pedersen er endnu et godt eksempel på, hvad travsporten kan og gør.
Travsporten er for alle andre udanset baggrund.
Familien er med hele vejen
Familien Urth Pedersen, med Anders og Trine i spidsen, har også kunnet glæde sig over deres børns flotte præstationer i ponysporten.
Datteren Mathilde Urth Pedersen har flere gange vundet championtitlen i Aalborg, mens storebror Jonas Urth Pedersen allerede har markeret sig som et kendt navn i ponysporten. Jonas har nu taget springet til de store heste og har i år vundet to af seks starter – en flot præstation, der lover godt for fremtiden.
Mandagens opgaver
Mandag har Anders Pedersen to spændende opgaver på hjemmebanen i Aalborg:
- 1. løb: Røde Orm
- 3. løb: Otis Dragon
Der er lagt op til en interessant dag, hvor Anders og hans heste forventning kan levere flotte resultater.
Fremragende start på året
Anders Pedersen har fået en fremragende start på 2026 og står inden mandagens løb noteret for hele fem sejre i 11 starter. Det svarer til en imponerende sejrsprocent på 45 i denne sæson.
Han bygger dermed videre på de flotte resultater fra sidste sæson, hvor han kørte 406.000 kr. ind – en markant stigning i forhold til året før, hvor indtjeningen lød på 327.675 kr.
Bliver 2026 mon året, hvor Anders Pedersen for fjerde år i træk formår at overgå sine egne præstationer?
Fotos af Hesselborg Foto















