Always Ek vandt Lottaria-løbet
Det blev svenske Magnus A. Djuse, der vandt Lottaria-løbet med Alessandro Gocciadoro-trænede Always Ek.
Fra start tog Dubhe Prev spidsen for Santo Mollo, men med en omgang til mål kunne Executiv Ek og Andrea Guzzinati tage spidsen.
Føringsskiftet betød, at Magnus A. Djuse sad udvendigt resten af løbet med Always Ek, der sejrede i tiden 1.10,3/1600 m. Auto.
Andenpladsen gik til Executiv Ek, mens tredjepladsen gik til Bleff Dipa.
Første afdeling
Det blev Dubhe Prav (Robert Bi), der kunne vinde den første afdeling med hestens træner Santo Mollo i sulkyen.
I opløbet lignende det sejr til førende Dany Capar og Alessandro Gocciadoro, men den brød et spor og det gav plads til Dubhe Prav.
Dubhe Prav skar målstregen først i tiden 1.10,5/1600 m. Auto, og det var med Bleff Dipa og Dany Capar på de næste pladser.
Anden afdeling
I anden afdeling sejrede Alessandro Gocciadoro-trænede Executiv Ek (Face Time Bourbon) med Andrea Guzzinati.
Det blev ganske enkelt for vinderhesten, der kunne tage spidsen fra start og herfra vinde i tiden 1.10,1/1600 m. Auto.
Udover Executiv Ek sikrede Emma Dei Veltri og Dali Prav sig også en plads i finalen i Lottaria-løbet senere på dagen.
Tredje afdeling
Det blev svenske Magnus A. Djuse, der sejrede i den sidste afdeling med Alessandro Gocciadoro-trænede Always Ek (Filipp Roc).
Sejren kom i hus efter et afventende løb undervejs, og Always Ek sejrede uden problemer i tiden 1.11,7/1600 m. Auto.
Foruden Always Ek var der også finalebilletter til de to efterfølgende placerede Deus Zack og Dylan Dog Font.
Finalefeltet
Efter de indledende afdelinger var startlisten til finalen på plads, og den havde følgende udseende:
- Dubhe Prav – Santo Mollo
- Executiv Ek – Andrea Guzzinati
- Always Ek – Magnus A. Djuse
- Bleff Dipa – Roberto Vecchione
- Deus Zack – Edoardo Loccisano
- Dali Prev – René Legati
- Dany Capar – Alessandro Gocciadoro
- Dylan Dog Font – Vincenzo Luongo
- Emma Dei Veltri – Antonio Di Nardo
Fotos af
Burt Seeger







