Årets Travhest på Bornholm indstiller karrieren.
Hazard Sund blev efter sæsonen 2022 hylder som årets travhest på Bornholm. Nu indstiller hesten karrieren, grundet en gaffelbåndsskade.
Det blev til 22 sejre og 421.705 kroner for den 12-årige vallak, der nåede at startede 99 gange.
Travet.dk tog torsdag eftermiddag en snak med ejerkredsens Line Wiese Andreassen. Hun fortæller:
Brian Westh og jeg møder hinanden på Bornholms Brand Park tilbage i 2017 og finder kort tid efter sammen. Vi bliver ret hurtige enige om, at vi skal have hest sammen.
Vi kigger læne, og laver til sidst et opslag på Facebook. Her bliver vi kontaktet af travtræner Paw Mahony, som fortæller om Hazard Sund. En perfekt hest til Bornholm, og hvor fik han ret.
Der bliver sidenhen taget en beslutning om at købe, og det med den viden at han var opereret i venstre bagben som ung. Vi købte ham på baggrund af billeder og løbsrepriser.
Hazard Sund stod tre dage efter på Bornholm. Der er tale om en hest med mange særheder, og han ved, hvad han vil og ikke vil. Han er og har aldrig været en begynderhest, men samtidig er han også den sødeste overfor f.eks. små børn, som får lov til alt.
Vi trækker stikket nu og tager den triste beslutning. Han er en hest, der intet skylder, og samtidig er han blevet 12 år gammel. Vi har grædt, og beslutningen har været svær, men nu er den taget.
Nu skal vi finde ud af, om han kan blive min hyggehest, eller om det også er udelukket. En ny hest er på tale, men vi skal lige sunde os ovenpå dette her, lyder det fra Line Wiese Andreassen.
Foto Lene Rasmussen.







