Aalborg – Nye licensindehavere
I går fik travsporten flere nye licensindehavere, da man med Peter Stenå som eksaminator afholdt licensprøver.
Som vi kunne berette i morgen, var den flerdobbelte danmarksmester indenfor ponysporten Rasmus Enghave Jensen med på licensholdet. Den unge mand, er dog ikke den eneste af de nye licensindehavere, der har taget turen fra ponysporten.
De nye licensindehavere er:
Fra venstre: Julie W. Sørensen, Nicholas Strehle, Rasmus E. Jensen, Clara Rusbjerg, Niels Kristensen, Peter Stenå (eksaminator). Liggende; Sofie Stamhus (monte) og Kjeld Kristensen.
Tillykke og velkommen til.
Flot arbejde ude på banerne
Der gøres et stort arbejde ude på de danske travbaner for at rekruttere og fastholde nye mennesker i sporten. Vi så sidste år flere helt nye navne til licensprøverne, og nu gælder det om at fastholde disse i sporten.
Det er vigtigt at holde fødekæden til sporten ved lige, og det gør de danske travbaner med dygtige ledere og afvekslende undervisning på travskolerne rundt omkring i landet. Det skal være sjovt at gå til trav for de unge mennesker, og så skal konkurrencedelen nok komme sidenhen.
Travsporten gør mange ting rigtigt i disse år, og det medfører som i dag nye licensindehavere.
Tak for lån af foto skal lyde til Lars Hellerup/Racing Arena Aalborg.







