Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Nyt ponyreglement

Nyt ponyreglement med fokus på øget tilgængelighed

Der er blevet lagt et stort og grundigt arbejde i udformningen af det nye ponyreglement for 2026.

Formålet med ændringerne har været at åbne sporten mere op og skabe bedre muligheder for deltagelse.

Med de nye regler kan alle kuske i alderen 7–25 år nu deltage i ordinære ponyløb, hvor den eneste begrænsning er ponyens højde fra det år, hvor kusken fylder 18 år.

Pony 20150510 MGL1064 scaled e1606948273265

Dansk Hestevæddeløb arbejder altid ud fra centrale parametre, når der træffes beslutninger om sportens udvikling og reglement. Det drejer sig især om hestevelfærd og etik.

Hestevelfærden er et helt grundlæggende hensyn og indebærer, at regler og rammer skal sikre, at ponyer og heste anvendes på en ansvarlig og forsvarlig måde. Samtidig spiller etikken en vigtig rolle i forhold til, hvordan sporten fremstår, og hvordan vi sikrer gode og fair rammer for både dyr og mennesker.

Netop balancen mellem disse hensyn er afgørende, når nye regler udformes og eksisterende justeres.

De nye regler, der skaber mulighed for kuske op til 25 år, er:

Paragraf 11 stk. 3, hvor der tilføjes en overgangsordning:

“Aldersgrænser for kuske og ryttere med ponytravlicens 

 For kuske med travlicens er aldersgrænsen for deltagelse i ponytravløb 7 år til 25 år. Kusken kan tidligst starte løb den dag, hvor vedkommende fylder syv år, og kusken må deltage i løb til og med det år, hvor kusken fylder 25 år. ” 

  • Ponyer under 125, 7 -18 år*  
  • Ponyer over 125 – 148 cm, 7 – 25 år* 

*Der skal være balance i størrelsesforhold mellem pony og kusk.    

Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Dansk Hestevæddeløbs ungdomsmedarbejder, som i samarbejde med DTCs veterinære konsulent vil vurdere ekvipagen.  

Pony3

Dansk Hestevæddeløb har ikke ønsket at begrænse, men at skabe muligheder, og derfor indfører vi en overgangsordning for de nye regler, som vil gælde 7 år frem. Det betyder, at for ponyer, der er godkendt i eller før 2025, samt kuske, der havde aktiv licens i 2025 eller før, gælder følgende regler frem til år (2032):

“Overgangsordning 

  • Ponyer under 115 cm: kuske 7 – 18 år*  
  • Ponyer over 115 – 148 cm: kuske 7 – 25 år* 

*Der skal være balance i størrelsesforhold mellem pony og kusk.    

Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Dansk Hestevæddeløbs ungdomsmedarbejder, som i samarbejde med DTCs veterinære konsulent vil vurdere ekvipagen.”

Efter udgangen af 2032 bortfalder overgangsordningen, hvorefter de nye regler er fuldt indfaset. Det indebærer, at kuske over 18 år kun må deltage i løb med ponyer, hvor stangmålet som minimum er på 125 cm.

Pony oploeb

Ponymontéløb, alders- og vægtgrænser*  

  • Ponyer under 110 cm, 7-15 år, rytter max. 150 cm og 47 kg 
  • Ponyer 110 – 120 cm,7-15 år, rytter max 160 cm og 55 kg  
  • Ponyer 120 – 130 cm,7-15 år, rytter max 165 cm og 60 kg 
  • Ponyer 130 – 140 cm, 7-18 år, rytter må max. veje ½ af ponyens højde (cm) i kg. 
  • Ponyer 140 – 148 cm, 7-25 år, rytter må max. veje ½ af ponyens højde (cm) i kg.  

*Generelt må rytterens vægt ikke overstige 20% af ponyens idealvægt, uanset ovenstående grænser. En ekvipage skal desuden se harmonisk ud. 

Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Dansk Hestevæddeløbs ungdomsmedarbejder, som i samarbejde med DTCs veterinære konsulent vil vurdere ekvipagen. 

Reglerne for alder, højde og vægt er gældende på alle løbsdage, herunder også opvarmning.”

Ved anvendelse af både de gældende regler og overgangsordningen skal der i alle tilfælde lægges vægt på, at der er rimelig balance i størrelsesforholdet mellem pony og kusk/rytter.

Dette vil også fremgå af reglementet, som bliver sendt ud på ny med ovenstående ændringer.

Klik her for at tilgå det nye reglement.

Skrivelsen er udformet af Dansk Hestevæddeløb.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

 

banner equi

 

DUMBO med tekst scaled 1

 

banner marc baek nielsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet