Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Copenhagen Cup – Wildcard til E Type Cash

Det ene af de to wildcard til Copenhagen Cup er givet til E Type Cash. Det oplyser Dansk Hestevæddeløb i dag i en mail.

Her skriver man:

Der er også i 2023-udgaven af Menhammar Copenhagen Cup sikret dansk deltagelse, eftersom DH Sport fredag har besluttet at tildele Flemming Jensen-trænede E Type Cash et wildcard.

Den råstærke Ready Cash-søn har gennem hele sin karriere været ejet af sin opdrætter Flemming Reinholdt, der gennem en menneskealder har været en af sportens store støtter.

Og det er en E Type Cash i topform, der stiller til start.

– Han var måske lidt bekvem på Musketerdagen i Skive, men sådan er han ofte udvendigt fra. Alligevel afgjorde han sikkert, og jeg var fuldt tilfreds, forklarer Flemming Jensen.

– Det er altid stort at deltage i Menhammar Copenhagen Cup, og jeg tror på, at E Type Cash kan levere en god indsats – ja, vel nok omkring sin rekord.

Han mangler jo stadig lidt i starthurtigheden, men har til gengæld sin bedste del til slut, så med toptempo hele vejen vil han komme ind i matchen i slutfasen.

Mere info.

Fakta om E Type Cash

E TYPE CASH S2 2180

7-årig hingst efter Ready Cash – Paris Lavec

56 starter – 1.466.578 kroner – rek. 11,3a (sat på andenplads i DM 2021)

20 sejre – 11 andenpladser – 6 tredjepladser

Træner: Flemming Jensen

Ejer: Flemming Reinholdt

Opdrætter: Flemming Reinholdt

Indledte karrieren hos Gordon Dahl, for hvem den bl.a. vandt Jydsk 3-årings Grand Prix – i øvrigt med Flemming Jensen som kusk. Tæt andenplads i sit Derby bag Extreme.

Siden 5-års sæsonen i træning hos Flemming Jensen, for hvem hesten har vundet 11 sejre i 21 starter.

I 2023 fire sejre i fem starter i denne sæson – senest Liga 1-finalen i Skive den 30/4.

De øvrige deltagere i Menhammar Copenhagen Cup

E TYPE CASH S2 9976

Som bekendt har Menhammar Copenhagen Cup CC de seneste år været et anmeldelsesløb suppleret med to wildcards, og derfor handler det om såkaldte mørke anmeldelser, hvor man ikke kender til de øvrige deltagere, før startlisten foreligger.

– Og derfor skal man også være varsom med at melde konkrete navne ud, for der kan altid forekomme ændringer i trænernes prioriteringer, invitationer andre steder fra og meget andet, forklarer sportschef René Jensen.

– Men gennem efterhånden et stykke tid har Per Nordström været åben omkring Menhammar Copenhagen Cup for sin store stjerne Önas Prince. Vi ved også, at danske Kim Pedersen gerne sender Hell Patrol til København. Og så kan hele kabalen jo blive ændret, hvis en af favoritterne galopperer fra start i Paralympiatravets finale, eller noget tilsvarende sker i Finlandio Ajo.

– Vi er formentlig en del klogere allerede søndag også i forhold til det sidste wildcard, der uddeles mandag – og så kan alle glæde sig til livestreamingen af lodtrækningen til Menhammar Copenhagen Cup på tirsdag kl. 12.30, slutter René Jensen.

Fotos Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet