Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Rene Kjær til EM

Rene Kjær repræsenterer Danmark ved årets EM for professionelle travkuske, der afvikles i Belgien i september. Det fremgår i dag på UET´s egen hjemmeside.

Kuske fra 12 lande skal dyste om EM-titlen i dagene 10. og 11. september på banerne i Mons og Tongeren i Belgien.

Deltager-feltet er

Østrig – Gerhard Mayr

Belgien – Günter Loix

Danmark – Rene Kjær

Finland – Sanntu Raitala

Frankrig – David Bekaert

Tyskland – Michael Nimczyk

Italien – Alessandro Gocciadoro

Malta – Rodney Gatt

Serbien – Miodrag Pantie

Spanien – Jaime Fluxa Gomila

Sverige – Ulf Ohlsson

Se skrivelsen fra UET – På dette link.

Rene Kjær

Det bliver til mange timer på danske landveje, hvis man skal være med i kampen om landschampionatet herhjemme. I 2021 strøg til tops i kampen om landschampionatet med 148 sejre, og den fynske træner er fortsat i vindersporet.

Flere gange ugentlig tager René Kjær turen fra sin bopæl i det fynske og rundt til de danske travbaner.

I 2021 lykkedes det for anden gang i hans karriere, at blive landschampionat i Danmark med 148 sejre.

Ud af landbrugsfamilie

René Kjær kommer ud af en landsbrugsfamilie, og drømmen i 1986 var at blive landmand/maskinmester. Der var dengang ingen planer om en karriere med heste.

Et ophold på efterskolen i Nysted åbnede op for interessen for hestene. Som et led i undervisningen blev René Kjær sat op på en af skolens heste, og der skulle ikke gå mange minutter før René Kjær lå på jorden.

Det slog dog ikke René Kjær ud, der satte sig for, at det her skulle han lære. Hvis han skulle denne her landsbrugslinje og denne landbrugsdrøm blive til noget, så skulle han også lære det med hestene.

Det blev sidenhen til en fin karriere indenfor ponysporten, og en dag fik selveste Harald Lund øje på denne unge mand, som lå og trillede rundt med ponyerne.

Blev headhuntet af Harald Lund

Harald Lund headhuntede René Kjær, og efterskolen blev skiftet ud med ansættelse hos Harald Lund på Nykøbing Falster Travbane. Sidenhen er det kun gået en vej for den firedobbelte danske mester.

I 2004 flyttede René Kjær til Fyn, hvor han startede op med 30 heste. Det blev senere udfaset, og René Kjær koncentrerede sig sidenhen om at køre løb.

René Kjær er ikke kun en dygtig kusk, men også en fremragende repræsentant for Dansk travsport. En god formidler og en dygtig kommunikator er to kendetegn for René Kjær.

Fotograf Torben Ager – Travfoto Bornholm

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK