Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Luk op for en debutant

Med sloganet “Luk op for noget godt”, har Haribo i mange år sørget for slik til folk i alle aldre i Danmark, men det er også navnet på en hest.

Det er brødrene Frank & Preben Sørensen, der har opdrættet den nu 3-årige hoppe, der gør karrierens første start i eftermiddag.

Debuten foregår på Fyens Væddeløbsbane, hvor hesten køres af Jeppe Juel. Det er Frank Sørensen, der står for den daglige træning.

Infinitif-datteren ejes fortsat af sine opdrættere, der fik hesten godkendt i et prøveløb for halvanden måned siden i Aalborg.

I prøveløbet sad Birger Jørgensen bag hesten, der har fået spor fire over 2140 m. Auto ved eftermiddagens start i det fynske.

Tre ældre søskende

Udover Haribo er moderen Naomi Avenue mor til yderligere tre afkom. Det er Dollars And Cents, Eagle Rider og Farinelli. De to sidstnævnte er i Ungarn.

Eagle Rider blev solgt på derbyauktionen i 2017 for 70.000 kr. til sine ungarnske ejere, men den har endnu ikke gjort en start i det ungarnske.

Det har Farinelli derimod. Den har vundet en enkelt gang i 20 starter, og det er blevet til lidt over 14.000 danske kroner i disse starter.

For Dollars And Cents’ vedkommende er det blevet til fire sejre i 44 starter for hesten, der samtidig har indkasseret 49.475 kr. i præmier.

Læs også

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK