Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Tarok hædret – TV MidtVest

Lørdag var en festdag på travbanen i Skive, for travhesten Tarok kunne være fyldt 50 år. Det blev naturligvis fejret med et fødselsdagsløb. Sådan indleder TVMitvest deres dækning i aftes. Indslaget fra TVMidtvest kan ses på følgende link.

Tarok debuterede den 30. juni 1974, 2 år og 5 måneder gammel, på det der dengang hed Nordvestjysk Væddeløbsbane, i dag Skive Trav. Det blev til sejr med det samme på 28,1a over 1660 meter til odds 66 for ti, og førstepræmien var på 1.000 kroner.

I næste start var den storfavorit til 16 for 10, men her blev den besejret, og måtte nøjes med en andenplads på ikke imponerende 31,9!

I sin tredje start, og det er stadig i Skive, vandt Tarok en kneben sejr efter at dommerne dog måtte granske målfotoet.

I sin 4. start var Tarok helt uhørt uplaceret på den tunge bane på 37,4a(!) over 1660 meter, for så at slutte sin 2-års sæson af med endnu en sejr. 3 sejre i 5 starter.

Semint Tarok Koster 1977 Foto BS 1 e1637479729847

Europamester i 1977

I 1977 blev Tarok med Jørn Laursen også Europamester i samme kategori.

Ingelise og Jørn Laursen har hele den oplevelse med sejr i Europamesterskabet på Åby-banen ved Göteborg i stadig frisk erindring. Her fortæller de om denne dag:

1977 var ellers ikke det bedste år – sådan da – for Tarok. Tarok var ”nede” ovenpå turen til USA.

-Han havde tabt mange kilo og virkede stresset. Aviserne, f. eks., dømte ham ude og benævnede ham som ”endnu en Derbyvinder, der ikke holdt til presset”, fortæller Jørn Laursen.

-Vi – familien – var af en anden opfattelse, og fortsatte stille og roligt en genopbygning af Tarok.

Det gav resultat ret omgående, og han vandt Danmarkseliten på derbydagen i Charlottenlund, – samtidig med at han blev udtaget til, som anden-seedet – Tina Højkrog/Bent Ole Pedersen blev første-seedet – til at repræsentere Danmark ved EM for 5-årige heste på Åby banen den 18. september 1977.

Seedningen indebar, at Tarok skulle starte i 2. række bag bilen som nr. 13. Så langt så godt.

Så er der Galla

–Min far var ret alvorlig syg i starten af denne september måned, og var sengeliggende med høj feber, så det var Ingelise og mig, der drog afsted lørdag morgen til færgen i Frederikshavn, lyder det fra Jørn Laursen. Karl Laursen måtte blive hjemme denne gang.

-Alt gik fint, vi kendte alle proceduren, så det var bare at komme til Åby og få anvist boksplads. Som altid var det Folke Ahlmann, der tog imod – super service, mindes Jørn Laursen.

-Pludselig siger Folke, ”jeg henter jer kl. 18.00 til den officielle middag og åbning af EM 1977”.

-Det anede vi intet om, vi havde bestemt ikke gallatøj med, kun rent skiftetøj – så Ingelise nægtede at tage med til galla.

Men Ahlmann insisterede og Ingelise Laursen kom afsted i en rød/hvidstribet bluse med tilhørende røde bukser, jo det var da de nationale farver.

Hun skulle sidde til højbords med borgmesteren og andet godtfolk!

-Det var en oplevelse, der stadig huskes i mindste detalje i vores sind, fastslår Jørn Laursen i en tidligere artikel her på Travet.dk fra oktober måned lavet af Kenn Erik Beck.

Dannebrog på 4 ben

Det var ejersønnen Jørn Laursen, der sad bag Taroks i dens imponerende karriere med de utrolige triumfer både i Danmark og i udlandet. Karl Laursen bag Stald Kima var hovedmanden, der skabte Danmarks største og mest populære stjerne sammen med Jørn Laursen.

Der er skrevet 2 gode bøger om Tarok, og det blev også til en biograffilm.

Fotos Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet