Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Jan Nielsen i flot comeback – Anden sejr siden 2012

Efter flere års fravær er Jan Nielsen tilbage i travsporten. I marts måned gjorde Nykøbing Falster-amatøren debut efter en løbspause fra sulkyen siden 2012, og i går sejrede Jan Nielsen så for anden gang siden hans comeback.

I det afsluttende handicap på Charlottenlund Travbane blev det til sejr bag Chic Summer , som sejrede efter føring fra start til mål i tiden1.17,5/2000 meter.

Travet.dk var både inden og efter gårsdagens løb i kontakt med Jan Nielsen, som i forbindelse med sejren kunne fortælle Travet.dk:

“Hesten havde trænet virkelig godt op til starten, og jeg ved godt at når man kigger i programmet og ser to prøveløb på 1.20,5 og disket tre gange, så tænker man at chancen nok ikke er så stor men igen, så kan man jo ikke læse træningen ud af programmet.

Jeg har fået gode råd af mine amatørkollegaer Nicolai Olsen, Martin Jahn samt dyrlæge Sune Hansen, som jeg ved følger tæt og så knokler min far, Dennis Nielsen, Helle Stenbæk og Mette Leegaard knaldhårdt i stalden for at holde hestene i god skik.

Jeg er så privilegeret, at jeg bare kan sætte mig op og køre ud med den viden, at hestene er i orden og friske.

Jeg bor I København, men forsøger så ofte jeg kan at komme ned på Falster og hjælpe til i stalden og køre hestene i hurtigt arbejde.

Sejren i sidste uge med Nikita Montoya og med Chic Summer er to hold sejre, fortæller Jan Nielsen.”

I forbindelse med comebacket tidligere på sæsonen, kunne Travet.dk skrive denne artikel.

Foto af Burt Seeger.

https://test.travet.dk/2021/03/25/koerte-sidste-loeb-i-2012-loerdag-er-der-comeback/

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads