Charlottenlund Travbane med syv løb på programmet
Charlottenlund Travbane med syv løb på programmet
Charlottenlund Travbane lægger denne søndag bane til det danske løbsprogram.
Der er syv løb på dagens program, og flere spændende heste er til start.

I dagens første løb finder vi hollandske Paola Candbergen. Den hurtige 4-årige hoppe gør sin første start i Danmark efter salget til Tili Invest. Hesten har en rekord på 14 og blot tre starter bag sig, hvilket gør den ekstra interessant.
I dagens andet løb repræsenterer Emma jONASSEN Travet.dk som en af fire kvindelige kuske på de danske baner i år. Hun kører sin egen trænede Andre Ward, som under normale omstændigheder bør være med i kampen om topplaceringerne.
Patrick Larsen har en spændende opgave i tredje løb med den kapable King Darling. Hvis Patrick kan få den 5-årige hingst fejlfrit rundt, er en sejr bestemt inden for rækkevidde.
I fjerde løb stiller Steffen Christiansen op med Mert Attack, der gør sæsondebut. Hesten har tidligere vist tider, som gør den værd at holde øje med allerede i første start.
Jeppe Juel tager sjældent til Charlottenlund Travbane uden at have forventninger til sine heste. I femte løb sender han Ludo på banen, som allerede har fået sæsondebuten overstået. Ludo er bestemt en hest med vinderchance. I sjette løb er det familiens egen Hilton, som Jeppe Juel sender til start. Hilton vandt halvdelen af sine løb sidste år, og selvom det er sæsondebut, vurderes den til at have en topchance.
Dagens sidste løb har Livi Noble som favorit i baneprogrammet, men der er flere stærke modbud. En fejlfri K O Donna bør bestemt ikke afskrives.
Du kan finde dagens baneprogram her.

Vi spiller
V5-forslag (120 kr.)
1. afd.: 1-3-7
2. afd.: 1-3-5-6
3. afd.: 2-6
4. afd.: 4
5. afd.: 1-2-5-6-8
V4-forslag (384 kr.)
1. afd.: 1-2-4-6
2. afd.: 3-4-5-6
3. afd.: 1-3-7
4. afd.: 1-3-5-6

Charlottenlund Travbane – Nordens ældste travbane og en dansk kulturinstitution
Charlottenlund Travbane – ofte blot kaldet Lunden – er et af Danmarks mest traditionsrige sportsanlæg og en af de mest markante kulturinstitutioner inden for nordisk travsport. Banen, der ligger i Gentofte Kommune tæt ved Charlottenlund Skov og station, blev grundlagt i 1891 og er i dag anerkendt som den ældste travbane i hele Norden.
Dens historie spænder over mere end 130 år og fortæller om både sportslig innovation, arkitektoniske perler, folkefester og senest også en kamp for overlevelse.
Begyndelsen – fra græsbane til moderne travsport
Travsporten i Danmark tog sin begyndelse i slutningen af 1800‑tallet. Før Charlottenlund Travbane blev anlagt, blev løbene afholdt på en græsbane ved Lyngbyvej. Græsset var dog så blødt, at hestene i regnvejr kunne synke helt op til koderne – en tydelig indikator på, at der var brug for et mere professionelt anlæg. Dette blev den direkte anledning til, at en gruppe hesteejere i 1891 brød ud fra datidens travforening og stiftede Det Danske Travselskab, som samtidig købte 20 tønder land af Skjoldgårdens jord i Charlottenlund. Allerede den 24. maj 1891 blev det første officielle løb afviklet, og travsporten fik sin faste base på den nye bane.

Arkitektur med historisk tyngde
Charlottenlund Travbane er kendt for sine karakteristiske bygninger, hvoraf mange blev tegnet af den berømte danske arkitekt Gotfred Tvede. Tvede stod bag både stalde, tribuner og især det ikoniske indgangsparti, der bestod af to majestætiske tårne genbrugt fra Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888. Også her løfter historien sig et ekstra niveau: Indgangstårnene blev personligt opkøbt af Travselskabets formand I.C. Tvede, da udstillingen blev demonteret ved årsskiftet 1888/89.
Tårnene og bygningerne udstråler både elegance og robusthed, og de har i mere end et århundrede budt tusindvis af gæster velkommen til et levende stykke dansk sportsarv.
Arkitekturen står som bevis på en tid, hvor selv sportens rammer blev behandlet som monumenter over national kultur og begejstring.

Lunden som folkelig begivenhed
Travsporten var en enorm folkesucces fra dag ét. Til det allerførste løb i maj 1891 mødte omkring 10.000 københavnere op – mange klædt i deres fineste puds. Publikum bestod af en fascinerende blanding af overklasse, middelstand og almindelige arbejdere, som alle mødtes om spændingen ved løbene og muligheden for at spille på totalisatorerne. Spillelysten var så stor, at omsætningen ved åbningen nåede 22.000 kr., et betydeligt beløb for tiden.
Dette gjorde travsporten til en af landets mest demokratiske sportsgrene, hvor enhver havde mulighed for at deltage – enten som publikum, spiller eller blot som nysgerrig iagttager af hestenes styrke og fart.
Nordens ældste og Danmarks travsports centrum
I de efterfølgende år blev Charlottenlund Travbane den centrale arena for store danske travbegivenheder. Siden 1896 har banen været vært for Dansk Opdrætningsløb, og fra 1898 også Dansk Trav Derby og Dansk Trav Kriterium – løb, der sammen med internationale arrangementer har cementeret dens status som travsportens højborg i Danmark.
Banen forblev desuden Danmarks eneste travbane indtil 1922 og blev derfor helt naturligt et centrum for træning, konkurrence og avl. Dens ry som Nordens ældste travbane var ikke blot et spørgsmål om alder, men også om kontinuitet og betydningen for sporten i hele regionen.

Et sted for kultur, film og fællesskab
Udover sportslig betydning har Charlottenlund Travbane også sat sit spor i dansk kulturhistorie. Banen har gennem årtier været brugt som location for film, tv-serier og dokumentarer – blandt andet i klassikere som De røde heste (1950 og 1968), Olsen-bandens store kup (1972) og tv-serien Krøniken. Dette har været med til at styrke stedets ikoniske status og forbinde generationer af danskere til travbanen, selv hvis de aldrig har sat fod på selve anlægget.
Samtidig har banen fungeret som folkeligt mødested med alt fra familiedage til store sportslige events, og dens skovnære placering har gjort det let for byens borgere at kombinere udflugter, natur og sport.
Selvom banen gennem mere end 130 år har været en fast størrelse i dansk travsport, har dens fremtid i nyere tid været genstand for betydelig debat. Hvad fremtiden byder på er sværd at spå om.













