Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Flot trænerarbejde af Emma

Flot trænerarbejde af Emma

Det er ikke så ofte man ser hende i løbene, men bag kulisserne gør Lunden-amatøren Emma Jonassen et kæmpe arbejde og går i gav det fuldt udbytte på Charlottenlund Travbane.

For nogle måneder siden blev Emma Jonassen medejer af den snart 8-årige Gibson, som igennem det meste af sin karriere har været ejet af Desiree Therkelsen, og som ikke havde startet længe.

Hesten var i prøveløb i midten af december måned, hvor Emma Jonassens bror Tobias Jonassen fik godkendt Gibson på en fin måde i tiden 1.19,1/2000 m. Volte, og den var dermed klar til start.

Emma Jonassen havde vundet en passende opgave i går på Lunden, og det kvitterede hesten med at finde for Tobias Jonassen, der samtidig cementerede sit amatørchampionat på banen.

“Hesten har ikke fejlet noget, men den har blot været væk fra løbene et stykke tid, fortalte Tobias Jonassen i sejrsinterviewet på banen efter sejren, hvor Emma Jonassen også havde fundet vej til vindercirklen.

GIBSON S2 4150

Om sejren

Tobias Jonassen sikrede sig en flot sejr med Gibson, en af de mange kvalitetsfulde heste, der er blevet formidlet via Travet.dks salgsmenu. Efter en længere løbspause gjorde Gibson comeback på væddeløbsbanen – og det med en sejr i første forsøg.

Med perfekt timing sørgede Tobias Jonassen for, at Gibson kunne afgøre løbet på selve målstregen foran en stærkt præsterende Fabrizio, mens Ideal Egedal tog tredjepladsen. Vindertiden for Gibson blev 1.15,8/2020 m. Volte.

Opdr: Lone Rasmussen
Ejer: E. & A. Jonassen, Desiree Therkelsen

Træner: Emma Jonassen
Kusk: Tobias Jonassen

Se løbet her.

HE DID IT D2I4619

Om Emma Jonassen

Når man snakker om hvor de unge mennesker er i sporten, så er Emma Jonassen et godt eksempel på talentmassen, og hun har det heller ikke fra fremmede omkring travsporten. Det kan man se på familien.

Hestens far Anders Jonassen har i år mange år kørt rundt med amatørlicens, ligesom det også er tilfældet for broderen Tobias, der udover amatørchampionat på Lunden, også vandt amatørchampionat på Falster.

Emma Jonassens onkel René Jonassen er den eneste i familien med professionel trænerlicens. Desuden skal det med at Emmas farfar Kaj A. Jonassen også havde licens hos amatørkuskene.

I det daglige står Emma Jonassen for træningen af fire heste. Udover Gibson, så er det Andre Ward, Krumme og Nester Cook. Emma Jonassen er en af de trænere og kuske, som kører med Travet.dk på tøjet.

Fotos af

Burt Seeger

Uniq Foods

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet