Landsdommer Kim Kabling forklarer (Opdateret).
Landsdommer Kim Kabling forklarer om indstillingen til DH.
Landsdommer Kim Kabling oplyser, at årsagen til indstillingen af Bent Hansen er, at han desværre ikke kunne køre sin hest på grund af problemer med ryggen. Det skal derfor vurderes, om Bent Hansen kan få tilladelse til at køre igen, og i givet fald hvornår dette kan ske.
Det er Dansk Hestevæddeløb (DH), der skal træffe den endelige afgørelse i sagen.
I dommerrapporten fremgår følgende under 6. løb:
Vedrørende Bent Hansen: Licensen er midlertidigt inddraget, og sagen er overgivet til DH.

Afklaring af situationen med landsdommer Kim Kabling
For at få klarhed over den aktuelle situation har vi på Travet.dk rettet direkte henvendelse til landsdommer Kim Kabling. Det er vores sædvanlige fremgangsmåde at kontakte dommere, ledere og aktive parter, inden vi offentliggør en nyhed af denne karakter.
I dag modtog vi oplysninger fra fire forskellige kilder, der nævnte sundhedsrelaterede udfordringer. Disse oplysninger blev offentliggjort, inden vi modtog den endelige bekræftelse fra Kim Kabling.
Det er kun anden gang i vores 10-årige historie, at vi har udarbejdet artikler udelukkende baseret på kilder. Det er også anden gang, vi har været i kontakt med Kim Kabling angående en indstilling eller dom. Den første gang var under en derbyweekend for flere år siden, hvor Bent Svendsen blev diskvalificeret som vinder.
Vi vil gerne takke Kim Kabling for at tage sig tid til at besvare vores spørgsmål og bidrage til at belyse sagen.
Update
Travet.dk har også været i kontakt med Bent Hansen.
“Det er min egen fejl, da jeg kørte med for lange stropper, og jeg forstå godt dommerne vil kigge på det her. Min ryg låste sig simpelthen, og jeg kan godt se det ser lidt underligt ud på løbsfilmen.
Jeg vil gerne understrege at fejlen er min, og normalt har jeg ikke problemer med min ryg.
Nu har du også min forklaring, og jeg vil gerne rose dig for at være sober i din efterbehandling af det her”.







