Indsamling: Hentede over en halv million
Travet.dk kunne i går bringe et indslag med Keld Gregersen (Stutteri Disney), hvis organisation er med til at styrke børn og unges hverdag samt fremtid i Nordjylland.
Deres målgruppe er nordjyske børn og unge, der er oplever udfordringer i hverdagen. Det kan være udfordringer, der bunder i økonomiske forhold, skelsættende begivenheder eller mistrivsel.
Foreningen hjælper blandt andet børnene gennem mentorordninger, økonomisk akuthjælp og camps.
Travet.dk sad og fulgte med live via TV2 Nord, og man må rose initiativet. Donationerne blev ved med at rulle ind, og med 15 minutter tilbage af indsamlingsshowet, var der indsamlet 539.789 kroner.
Det er muligt at se eller gense hele udsendelsen fra i aftes her.

Har selv siddet svært i det
Øjenkrogen bliver en anelse fugtig, når 61-årige Keld Gregersen tænker tilbage på barndommen på Kornblomstvej i et af Aalborgs arbejderkvarterer.
– Vi boede i en lille to-værelses lejlighed, og jeg sov inde ved min mor, til jeg var 12, for der var ikke plads på det andet børneværelse, fortæller Keld Gregersen, der i dag er en af Nordjyllands største forretningsmænd.
Han startede firmaet A Frost, der sidenhen blev til Geia Foods og efter fem år solgt for et tre-cifret millionbeløb, skrev TV2 Nord i går.
Den artikel kan fortsat læses her.

Info
- Fødselsdag: Keld Gregersen fyldte 60 år den 16. september 2023.
- Stutteriets Status: Keld Gregersen driver Stutteri Disney
- Hædringer: Stutteri Disney har haft succes med heste som Fossa, der blev hædret som årets toåring.
- Derby: Keld Gregersen har som hesteejer vundet Dansk Derby med Dumbo
- Skattesag: Keld Gregersen har været involveret i en skattesag, som han vandt ved Landsskatteretten.
Fotos af
Burt Seeger
Hesselborg Foto






