Lillian Uglebjerg – Du er en knag
At Lillian Uglebjerg gør en indsats for dansk travsport, er ingen større nyhed, og ihærdigheden må man ikke mindst løfte på hatten af.
Hvis Nykøbing Falster Travbane skulle finde på at byde på en kold cola til Lillian Uglebjerg, så er det bestemt på sin plads. Det var klogt, og det var smart det JVB-træneren lavede forleden.
Hvad gjorde Lillian Uglebjerg så?
I forbindelse med startmelding til løbene på Nykøbing Falster benyttede Lillian Uglebjerg sig af de sociale medier. Lillian Uglebjerg delte propositionerne på svenske travgrupper, og det gav givetvis pote.
Startlisterne blev i går offentliggjort, og såmen om ikke to svensk-trænede heste stod på startlisten til banens hovedbegivenhed i form af Heart of Steel og Four Guys Dream.

Noget helt exceptionelt
I forbindelse med gårsdagens startlister skrev banen:
“Så er startlisterne til årets Mindeløbsdag klar og vi et pavestolte af det der er kommet ud af det.
11 flotte løb og på toppen af kransekagen er Harald Lunds Mindeløb med et flot felt på 9 heste heriblandt meriterede Heart of Steel, Four Guys Dream samt sidste års vinder Red Bar, og den nybagte banerekordholder på Fyn Gaya de Pervenche.
Men rammeprogrammet er også noget helt exceptionelt med ialt 116 startende – noget af det bedste der nogensinde er set på disse breddegrader.
Tænkt ud af posen
Vi skal ikke kloge os i om startlisterne havde set anderledes ud uden Lillian Uglebjergs indsats, men en indsats blev der gjort.
Der blev tænkt ud af posen, og resultatet blev efter banens egen udmelding: Noget af det bedste der nogensinde er set på disse breddegrader.
Travet.dk har i forbindelse været i kontakt med Lillian Uglebjerg med denne skrivelse.
Foto Burt Seeger.






