USA – Dansk sejr i USA
Niels Juel-opdrættede Enzo sejrede i nat i USA.
Enzo sejrede i nat på Miami Valley Raceway i Ohio efter en tiltalende præstation. I hænderne på Brett Miller kunne Enzo sejre i tiden 1.11,2/1609 m. Auto.
Travet.dk sad klistret til skærmen i nattetimerne, og her kunne vi se en Brett Miller være særdeles offensivt indstillet bag Enzo.
Enzo var særdeles gålysten, og Brett Mille have rigeligt at holde i undervejs. Enzo lå undervejs to længder foran det øvrige felt, og man kunne få tanken at dette ikke ville holde til mål.
De øvrige deltagere kom tættere på, da feltet ramte sidste langside, og nu skulle Enzo melde kulør. Frem udvendigt for Enzo pressede Imalovelylady med Jordan Ross på, og de øvrige havde i dette moment svært ved at hænge på.
Enzo og Imalovelylady gav hinanden en god dyst ned igennem opløbet, hvor de to heste gik side om side. Det var dog Enzo, der kunne afvise til endnu en sejr på amerikansk grund.
Enzo blev den 6. december udbudt til salg på en amerikansk auktion. Enzo blev her solgt for 85.500 dollars.
Greg Luther fra Ohio fik det sidste og dermed vindende bud på Enzo på 85.500 dollars – cirka 600.000 kroner.
Foto Team Juel.
Tags: USA




