USA – Dansk andenplads
Danske Epos Østervang var i nat anden på Yonkers Raceway, mens danskopdrættede Enzo var sidst.
Med Jason Bartlett i sulkyen sluttede Kasper Foget-ejede og Per Engblom-trænede Epos Østervang på andenpladsen i sæsondebuten.
Epos Østervang kom hjem i tiden 1.12,7/1609 meter auto.
Der var ikke helt samme succes til danskopdrættede Enzo, der havnede på sidstepladsen på Miami Valley Raceway for Brett Mille.
Enzo kom hjem i 1.13,8/1609 meter auto efter galop.
Epos Østervang
Epos Østervang har gjort det fremragende siden ankomsten til USA, hvor Kasper Foget har lagt et stort arbejde i den tidligere derbydeltager. Det vakte en vis opsigt, da Kasper Foget i slutningen af 2021 købte Lasse Pedersens opdræt på auktion, og hentede hesten til USA.
Epos Østervang havde på daværende tidspunkt startet 38 gange, hvor det var blevet til fem sejre og 242.004 kr. i indkørte præmier.
Den unge udenlandsdansker måtte betale 42.000 kr. for Epos Østervang, som inden salget var trænet af Michael Lønborg.
På dansk grund er sejren i Aalborg Store Pris Consolation største resultat for Epos Østervang. Epos Østervang var også deltager i Dansk Trav Derby i regi Mads Hviid.




