Sådan gik det på Lunden (Opdateres)
Dagens første løb på Charlottenlund Travbane blev vundet af 12 for 10 favoritten Sir Flax (Infinitif). Der var tale om føring fra start til mål for den 4-årige vallak, der var knusende overlegen.
Opdrætter er Niels Moureau
Ejer er Wquidream GMBH
Vindertiden: 1.18,4/2000 m. Volte.
Løbet kan ses her.
Henri Cloc sejrede i I.C Tvede Memorial.
Jeppe Juel og Hilton var gjort til klar favorit af spillerne i årets udgave af I.C Tvede Memorial. Det var dog ikke storfavoritten der løb med blomsterne. Det gjorde i stedet Henri Cloc (Wishing Stone) efter en sublim styring af Rene Kjær.
Der var fra start flere kuske, der ville fremad. Det gav et herligt væddeløb trods kun fem heste i løbet.
Hilton formåede at forsvare føringen i hård duel med den tyske gæst Somerset med Birger Jørgensen i sulkyen. Det gav en 500 meters åbning i løbet på 1.14,7. Det stod sidenhen klart, at Jeppe Juel fik lov at dæmpe tempoet, og de øvrige deltagere var samtidig tilfredse med deres positioner.
Birger Jørgensen trykkede på bagerste langside tempoet op endnu engang. Den tyske gæst var tæt på at passere den førende Hilton som Jeppe Juel måtte minde om opgaven.
Vi bemærkede at Hyrdehøj Hurricane stod fuldkommen af dansen på bagerste langside, da tempoet blev skruet op. I andet par udvendigt fik Henri Cloc det skønneste løb serveret af Rene Kjær.
Rene Kjær var kold som en kummefryser og først ved indgangen til opløbet, blev det afgørende angreb sat ind bag Henri Cloc som enkelt afgjorde til karrierens anden sejr.
“Det var mit held i dag, at de to storfavoritter to mål på hinanden undervejs. Jeg kunne på forhånd ikke ønske mit et bedre scenarie, og det skal man være taknemmelig overfor, at det bliver sådan engang imellem.
Jeg kunne mærke i sidste sving, at jeg havde rigeligt at køre med, fortalte Rene Kjær til Fast Track efter løbet.”
Opdrætter: Kaj Jørgensen
Ejer: Stutteri Cloc
Vindertiden: 1.19,3/2000 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Golden Money med anden sejr i træk.
Steen Juul kunne i dagens tredje løb tage dagens anden sejr. Det skete da egentrænede Golden Money (Zola Boko) sejrede for anden gang i træk. Dagens opskrift var føring fra start til mål.
Opdrætter: Niels Hundbøll
Ejer: Hundebøll Finance A/S
Vindertiden: 1.17,7/2000 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Katrine Mikkelsen og Baronessen
Dagens 4 løb blev vundet af Katrine Mikkelsen og Baronessen (Great Challenger). Der var tale om føring fra start til mål for Baronessen, der med sejren sikrede sig karrieresejr nummer syv.
Opdrætter: Katrine Mikkelsen
Ejer: Katrine Mikkelsen
Vindertiden: 1.18,4/2000 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Blue Bird bedst
Blue Bird (Timoko) og Jeppe Juel var svaret i dagens 5 løb. Jeppe Juel kørte undervejs i løbet til spids med den 4-årige vallak, der sidenhen kunne styre tingene helt til mål.
Opdrætter: Varps Gård AB
Ejer: Stald Pimax
Vindertiden: 1.17,8/2000 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Leif Løfgrens Mindeløb til Apapmand
Anders F. Jensen-trænede Apapmand (Ens Snapshot) har netop sejret i Leif Løfgrens Mindeløb. Et løb hvor tingene blev afgjort da Jens Simoni slap spidsen til storfavoritten efter ca. 650 m. kørsel.
Det blev ganske udramatisk da Steen Juul tog sin tredje ser denne løbsdag.
Jens Simoni var som forventet offensivt indstillet fra start bag Cash Valley som uden problemer kunne tage sig af føringen. Det skete med Apapmand som første hest i andet spor og bagved den førende søgte Rene Kjær bag Key Largo.
De første 500 meter afviklede Cash Valley efter 1.15,3 og kort efter trykkede Steen Juul tempoet op med Apapmand. Den velvoksne traver kunne uden sværdslag overtage spidsen og så var meget vundet.
Steen Juul og Apapmand afviklede 1000 meter efter 1.16,0. Der var ro på løbet indtil sidste sving, hvor Steen Juul selv skruede op for tempoet. Det blev sidenhen ganske sikkert for Apapmand og Steen Juul.
“Han er en herlig hest og en hest med en fantastisk indstilling. Han elsker at være herude på væddeløbsbane og han agerer som en rigtig kejser.
Jeg var indstillet på at køre løbet udvendigt fra, men observerede at Jens fremme i front måske ikke var indstillet på at svare og så tog jeg en chance. Det fungerede ikke 100 procent for ham i dag, sagde Steen Juul efter løbet til Fast Track.”
Opdrætter: Peter Gordon Gardiner
Ejer: Peter Gordon Gardiner
Vindertiden: 1.15,5/2000 m. Auto
Løbet kan ses her.
Cash Valley imponerede igen
Cash Valley (Running Sea) fortsætter med at imponere og i dagens syvende løb kunne den veludseende traver sejre for Jens Simoni. Jens Simoni angreb på bagerste langside og kunne sidenhen afgøre tingene til sin fordel.
Opdrætter: Lena Fock
Ejer: Stald Johannelyst & Jens Simoni
Vindertiden: 1.15,9/2000 m. Auto
Løbet kan ses her.
Explosive Peak sejrede
Der har stået Steen Juul på det meste denne eftermiddag, og dagens 8 løb gav sejr til Explosive Peak. En hest der i denne uge er solgt ud af stalden og i dag kom sejren i hus efter et løb i andet par udvendigt undervejs.
Opdrætter: Stutteri & Kennel Peak I/S
Ejer: Stald Søndergaard
Vindertiden: 1.15,3/2000 m. Auto.
Løbet kan ses her.
Diamond Flame sejrede i dagens montéløb
Sabina Gammelgård sejrede i dagens 9 løb. I dagens monteløb blev det til sejr på ryggen af Diamond Flame som indledte løbet i spids for sidenhen at få et fint løb bagved den førende. I sidste sving kom det afgørende angreb og sidenhen var der tale om spil til et mål.
Opdrætter: Niels Holmer
Ejer: Team Crazy Horse
Vindertiden: 1.18,0/2000 m. Volte
Løbet kan ses her.
Kamilla Plambech køligheden selv
Dagens sidste og afsluttende løb blev vundet af formstærke Kamilla Plambech. I en knivskarp afslutning lykkedes det den unge kusk at sende sin hest først over mål.
Opdrætter: Niels Holmer
Ejer: Maria Fachmann Jensen.
Vindertiden: 1.19,0/2040 m. Volte
Løbet kan ses her.
Foto af Burt Seeger.







