Fra 8 til 10 heste for Ulrik
I vores gennemgang af træningslisterne kan vi konstatere, at Lunden-træneren Ulrik Christoffersen er gået fra 8 til 10 heste på træningslisten.
I mandags kom Baunely’s Diamant (Magic Technique) og Fitou (Super Photo Kosmos) på Lunden-trænerens træningsliste.
Fitou debuterer allerede i sit nye regi på lørdag, hvor den stiller til start på Nykøbing Falster med sin træner i sulkyen.
Det er seks uger siden, at Baunely’s Diamant senest startede. Det var i Charlottelund, hvor dens nye træner kørte hesten.
10 heste i træning
Med tilgangen af de to nye heste råder Ulrik Christoffersen over 10 heste på træningslisten, hvor af 8 har startet.
8-årige Hardstone er staldens mest vindende på nuværende tidspunkt med 239.329 kroner i indkørte præmier.
Hope Never Dies og Hut Li Hut er foreløbig den eneste heste i Ulrik Christoffersens træning, der er ustartet.
Foto af Martin Timm Holmstav







