Kort nyt
Nyt fra nær og fjern.
1). Stald Pimax har stor succes med Moses di Quattro, som fredag vandt sin tredje sejr i træk.
2). Ole Wessing havde inden i år ikke haft en trænersejr siden 2018. I går sikrede Togoodtoulouse den anden i år.
3). Game On Butcher sikrede den tidligere og nu afdøde derbyvinder Stand And Deliver en afkomssejr.
4). Der er fredag foretaget kontrol af sko & sulky information på 23 ekvipager, samt udstyr på te ekvipager. Alle uden anmærkninger.
5). Ni af de startende i Dansk Hoppe Derby er tilmeldt præmiechancen. De ni heste kan lørdag eftermiddag hente 537.000 ved en evt. sejr.
6). Halløjsa Vang har med sine 843.241 kr. tjent dobbelt så meget som de andre deltagere i Dansk Hoppe Derby. Det er kun Helena D D med 457.950 kr. der ikke går ind under dette.
7). Fire sejre til Örjan Kihlström på Färjestad fredag formiddag. Står nu noteret for 144 sejre og 31.913.033 skr.
8). Fredagens Breeders Crown for 2-årige heste på Bergsåker gav sejr til Svante Båth-trænede Duncan Cowan, der sejrede i 1.16,7a/2.140 meter.Auto. Præmie. 175.000 skr. til sammenligning blev 2-års løbet fredag eftermiddag på Charlottelund Travbane vundet af Look At Me Sisu/Gordon Dahl i tiden 1.16,1/2000 m. Auto.
9). Efter de fire dødsfald i juni måned startede Svensk Travsport et pilotprojekt for at finde ud af om der fandtes en sammenhæng mellem disse. – Det har man ikke fundet.
10). Førstedagen af årets derbyweekend gik således.
Opdrætterforeningen præsenterer 2-års løb
Det blev med en Look At Me Sisu, der blev sat af i tredje spor fra start, inden den kom ned i andet par udvendigt. I spidsen fik Monster Wine lov til at bestemme tempoet, og det var førende det meste af løbet.
I sidste sving kom Gordon Dahls i angreb i tredje spor, og den kunne nedkæmpe Monster Wine på de sidste meter. Det var tæt på at Gordon Dahl fik dobbeltsejr til sin stald, mens Ragazzo Sun galoperede kort før mål.
Galoppen fra Ragazzo Sun gjorde, at Monster Wine i stedet for kunne tage andenpladsen i løbet, mens det blev til en tredjeplads for Kiwi Shadow, der fulgte med i ryg på den førende undervejs.
“Det er så svært med de her ungheste. Den ene dag er det den ene, og den anden dag er det den anden, men desværre fik Birger galop på. Han er så stabil og nem ham her og en dejlig hest, fortalte Gordon Dahl i sejrsinterviewet til Bet25.
Look At Me Sisu blev sidste år solgt på Elitauktionen med et hammerslag på 300.000 SEK. Køberen var hestens nuværende ejer Stutteri Disney.
Vinder: Look At Me Sisu
Træner: Gordon Dahl
Kusk: Gordon Dahl
Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: Sisyfos Breeders AB
Vindertid: 1.16,1/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Rengøringsservice Danmarks Ærespræmie
Fra anden række fik Moses Di Quattro en perfekt start på løbet, hvor Ken Ecce kom til at sidde i andet par udvendigt med hesten.
Det blev med en Gambino, der kunne tage spids fra start og Flemming Jensen holdt et højt tempo undervejs, hvor Flik Flak Gry sad som første hest i andet spor.
I sidste sving kunne Flik Flak Gry overtage spidsen, mens Moses Di Quattro kom i et godt angreb, hvor den kunne sejre foran Flik Flak Gry og Gambino.
“Det er ganske behageligt, og så på en lidt større dag eller derbyweekend. Det er pragtfuld, sagde ejeren Kaj Jørgensen i sejrsinterviewet til Bet25.
I 2020 skulle Moses Di Quattro have været på Aalborg-auktionen, men hesten kom ikke i ringen.
Moses Di Quattro blev for nyligt trænerskiftet og det var fra Jens Arne Hansen og til Tomas Malmqvist.
Vinder: Moses Di Quattro
Træner: Tomas Malmqvist
Kusk: Ken Ecce
Ejer: Stald Pimax
Opdrætter: Stal Quattro V.O.F.
Vindertid: 1.13,2/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Fjerritslev Rejsers Ærespræmie
Det var for første gang med bike på Toogoodtoulouse, der kom til start uden at have vundet. Men det fik Steen Juul lavet om på efter et perfekt løb undervejs.
Toogoodtoulouse kom til at sidde i andet og tredje par udvendigt undervejs, inden det afgørende angreb blev sat ind på bagerste langside, hvorfra Toogoodtoulouse skød frem til sejr.
Rocket Blaster tog andenpladsen og det var på trods af at parret løb på fladt hjul undervejs i føringen, mens det blev til en tredjeplads for Gorgeous One.
“Vi fik en fin portion og god start, og kunne holde Flemming ude i sporene og det skulle han bruge lidt kræfter på. Man ved jo ikke hvad de andre har at køre med. En vældig fin og velforberedt hest, sagde Steen Juul i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det var en stor oplevelse og en sejr vi har ventet på. Jeg arbejder jo hos Steen til arbejde til hverdag. Han er en stille og rolig mand i hans bedste alder, fortalte Clara Wessing blandt andet fra ejerkredsen.
Ejerkredsen har også opdrættet hesten, og Ole Wessing har også stået som opdrættet af Hoppe Derby-vinderen Odyssee Eastwind tilbage i 2010. Dengang under navnet Stutteri Eastwind.
Vinder: Toogoodtoulouse
Træner: Ole Wessing
Kusk: Steen Juul
Ejer: O., C. & C. Wessing
Opdrætter: Christopher, Ole & Clara Wessing
Vindertid: 1.15,0/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Fortun Lyntryk præsenterer 3-års løb
Michael Lønborg kørte fornuftig med fra start og det betød, at ekvipagen kom til at sidde i tredje par udvendigt, indtil der manglede ca. 750 meter af løbet.
In The Shadow kom i angreb i tredje spor og det var med så god en fart, at den kom til spids i sidste sving, og herfra så konkurrenterne blot hovene af hesten.
Det blev til en sikker sejr for In The Shadow, der kunne vinde løbet foran Il Contante, som Axel Jacobsen førte med undervejs og herefter fulgte Iron Design.
“Jeg synes måske at han var vældig stor favorit. Jeg havde troen på at vi havde fundet nøglen. Han viste i dag, at der var lidt mere at give af, fortalte Michael Lønborg i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det er startet godt, og vi føler hestene stadigvæk er hvor de skal være. Det styrker min selvtillid, sagde Michael Lønborg, der både har hest til start i både Dansk Hoppe Derby og Dansk Trav Derby.
Hesten indledte karrieren hos Gordon Dahl, men er sidenhen gået i træning hos Michael Lønborg.
Vinder: In The Shadow
Træner: Michael Lønborg
Kusk: Michael Lønborg
Ejer: Tom & Kim Kirkegaard Hansen
Opdrætter: Niels Jørgen Jensen
Vindertid: 1.14,2/2000 m. Autostart
Se løbet her.
GF Forsikrings Ærespræmie
Fra starten af løbet var galop for både Gibson og Aquavit E og det betød, at de heste hurtigt var ude af løbet.
Game On Butcher kom til at sidde perfekt til i andet par udvendigt fra start, inden at Giantissimo overtog føringen, inden at feltet gik ud på sidste omgang.
Flemming Jensen kunne vinde med hesten og de henviste Giantissimo og Golden Stone til de efterfølgende pladser i løbet.
“Vi har jo været rigtige glade for ham de sidste to-tre starter, hvor han har bidt tænderne sammen og det gjorde han også i dag, sagde Flemming Jensen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det var meget stort at se den vinde i dag. Det var lidt af en forløsning at den vandt, fortalte Niels-Erik Christensen fra ejerkredsen til Steen Madsen.
Game On Butcher vandt sin niende sejr i karrieren, men det var til gengæld den første sejr i 2023 efter flere anden- og tredjepladser.
Vinder: Game On Butcher
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen
Ejer: Stald Butcher A/S
Opdrætter: Susan Rose Grøn & Stald Butcher
Vindertid: 1.11,9/1600 m. Autostart
Se løbet her.
Kolberg Kød præsenterer Jockeyserien 2023 – Børge Vang Christensens Mindelegat.
Det blev til et løb undervejs i tredje par indvendigt for Good Together, som kunne sætte angrebet ind på rette tidspunkt og det gjorde udfaldet.
Good Together kunne vinde foran Hercules Act, men den blev deklasseret fra andenpladsen, idet ekvipagen kørte ud, hvor der ikke var plads.
Det betød, at andenpladsen gik til Staro Quentin, mens auktionshesten Jeantoutstart tog tredjepladsen.
“Det er jo det her vi kører for hele året, at komme herover. Jeg blev enige om at tage gummibootsene af, fortalte Kenneth Andersen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Jeg har faktisk været med siden 1993, og det eneste år jeg ikke har været med var da min far vandt Hoppe Derby, sagde Kenneth Andersen til Steen Madsen.
Good Together blev solgt på Aalborg-auktionen i 2019 til Kaj Jensen i kommision.
Vinder: Good Together
Træner: Kent Friborg
Kusk: Kenneth Andersen
Ejer: Clemmensen Ejendomsselskab ApS
Opdrætter: Lisa & Victor AB
Vindertid: 1.15,4/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Avlshingsten Friction præsenterer 3-års løb
Fra Sverige havde Jørgen Lorentzen taget turen med I Can Win Gardenia, og han gav sin hest et perfekt løb undervejs i andet par udvendigt.
Lige før staldene kom I Can Win Gardenia i et godt angreb og ned gennem opløbet kunne Jørgen Lorentzen hæve armen i vejret efter en flot sejr.
Det blev til en andenplads til French Omelette, mens tredjepladsen gik I Q Fårup.
“Det er en god hest, og jeg håber at han er med om året i denne weekend, så helt overraskende er det ikke, sagde Jørgen Lorentzen i sejrsinterviewet til Bet25.
Den dansk/svenske træner blev samtidig spurgt om han nogensinde havde vundet i derbyweekenden.
“De fleste er gået op i hat og briller, fortalte Jørgen Lorentzen, der indkøbte hesten på derbyauktionen for 35.000 kroner.
Vinder: I Can Win Gardenia
Træner: Jørgen Lorentzen
Kusk: Jørgen Lorentzen
Ejer: Team Lorentzen AB
Opdrætter: Anton & Martin Andreasen
Vindertid: 1.15,0/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Horse-Trainer præsenterer Amatørløb – Amerikanerløb
Det blev til en rolig start i fjerde par indvendigt for Gurli Tinghøj, indtil at der manglede lidt over 1000 meter af løbet, hvor Steffen Christiansen sad og kiggede ud.
En stærk præstation var man vidne til, da Gurli Tinghøj formåede at holde hele vejen til mål på trods af at have siddet i andet spor over den sidste omgang.
Cassius Crown tog andenpladsen, mens Diesel tog tredjepladsen, som der var kamp om op mod målstregen.
“Det er altid sjovt at køre lidt lir. Han har taget et stor forspring i år, men jeg hænger mig i halen på ham, fortalte Steffen Christiansen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Det er det største vi kan være med til. Hygge og kammerater. Det er toppen af poppen hvert år, sagde Steffen Christiansen.
Gurli Tinghøj blev tidligere året solgt og trænerskiftet til Alex Haagensen.
Vinder: Gurli Tinghøj
Træner: Alex Haagensen
Kusk: Steffen Christiansen
Ejer: Stald Kvartetten
Opdrætter: Carl Erik Graunkær
Vindertid: 1.15,4/2000 m. Autostart
Se løbet her.
Jeppe Eisners Ærespræmie
Ulrik Christoffersen har fået godt gang i sit materiale og er i morgen til start som træner i Dansk Hoppe Derby med Hope Never Dies.
Staldkammeraten Holger J J var også i derbyprøven uden at komme videre, men den kunne til gengæld vinde på Lunden og tage sin første sejr i karrieren.
Det skete efter et afventende løb, hvor parret sad i andet par udvendigt og sejrede foran Maj Hackstable og Ibiza Garbo.
“Hesten har galoperet mange sejre væk. Jeg synes den røde pil var ufortjent, sagde Ulrik Christoffersen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Han havde godt fat i bidet hele vejen. Det var lige ved at gå galt, da Gordons sprang i første sving, fortalte Ulrik Christoffersen.
Holger J J har igennem hele sin karriere været i træning hos Ulrik Christoffersen, der har en lille, men spændende stald.
Vinder: Holger J J
Træner: Ulrik Christoffersen
Kusk: Ulrik Christoffersen
Ejer: Johnny & Jimmi Jessen
Opdrætter: Jette Andersen
Vindertid: 1.18,0/2020 m. Voltestart
Se løbet her.
Castenschiold Keramik præsenterer Amatørformløb 1.17,5.
Det var en offensiv Pernille Rasmussen, der kørte til start, og det betød, at hun kunne overtage spidsen med Boston Bore efter 800 meters kørsel.
Tempoet blev holdt oppe i føringen og det betød, at Boston Bore kunne holde hele vejen til målstregen.
Det var med en andenplads til Chip Line, mens tredjepladsen gik til Teodor.
“Det har kostet meget blod, sved og tåre, at få hende hertil, fortalte Pernille Rasmussen i sejrsinterviewet til Bet25.
“Jeg troede jeg kunne direkte til spids, men det er en stærk hest, som jeg har, fortalte Pernille Rasmussen.
Det er en Boston Bore, der blev købt til Danmark af Pernille Rasmussen for lidt over et år siden.
Vinder: Boston Bore
Træner: Pernille Rasmussen
Kusk: Pernille Rasmussen
Ejer: Pernille Rasmussen
Opdrætter: Ulf Borekull
Vindertid: 1.16,9/2000 m. Voltestart
Se løbet her.
Fotos Burt Seeger.

















