Godt nyt – Forsamlingsloftet hæves
Af pressemeddelelsen fra statsministeriet her til aften fremgår det, at forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs, ligesom det hæves for idræts-, fritids og foreningsaktiviteter udendørs fra 25 til 50 personer.
Folketingets partier er enige om yderligere genåbning fra på mandag
Følgende gælder fra den 22. marts 2021.
Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Region Hovedstaden efter samme model som resten af landet. Testmodel som hidtil. (Undtaget er afgangselever i kommuner med særlig høj incidens – vurderes af Epidemikommissionen.)
Certifikatfag er i nogle erhvervsuddannelser helt centrale for uddannelsen. Undervisningen er ofte rent praktisk og kan ikke gennemføres virtuelt. Derfor gives mulighed for fuld genåbning og fuldt fremmøde for elever, der skal deltage i certifikatfag og for elever i skolepraktik i hele landet. Testmodel som hidtil.
Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs. Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne stadig har de samme anbefalinger om max 5 personer i hjemmet og begrænsning af social kontakt mv.
Forsamlingsforbuddet hæves for udendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer
Der åbnes for udendørs gudstjenester mv. med op til 50 personer. Dette ændrer ikke på de gældende regler for indendørs gudstjenester mv.
Pressemeddelelsen kan også læses her.


