Pressemeddelelse – Drøftelser om genåbning af amatørdelen inden for hestevæddeløbssporten
I dag kunne vi bringe et læserbrev fra Emil Lind-Holm, og sidenhen forsøgte Travet.dk at få en kommentar fra Dansk Hestevæddeløb. Her blev vi sendt videre til Claus Kolin fra DTGU, som vi efterspurgte en kommentar fra.
[the_ad id=”740065″]
Her til aften, har DTGU og Claus Kolin sendt følgende pressemeddelelse ud.
Pressemeddelelse
Drøftelser om genåbning af amatørdelen inden for hestevæddeløbssporten
DTGU har været i dialog med Kulturministeriet omkring fortolkning af de nye retningslinjer for genåbning af idræts- og foreningsliv – udendørs i relation til amatørdelen inden for hestevæddeløbssporten.
I de nye retningslinjer for udendørsidræt uden kropskontakt anføres, at der kan genoptages turneringsaktivitet, hvis forsamlingsforbuddet og de generelle sundhedsmæssige anbefalinger kan efterleves på forsvarlig vis.Afvikling af trav- og galopløb betragtes dog fortsat som et samlet arrangement, hvorfor bestemmelserne om opdeling i afgrænsede områder med max. 10 personer ikke kan anvendes. Bestemmelsen omkring opdeling kan anvendes i relation til træningsaktiviteter.
DTGU har aftalt med Kulturministeriet, at der holdes en tæt dialog, således yderligere lempelser fra regeringen herunder især omkring forsamlingsforbuddet, kan vurderes i forhold til genåbning af amatørdelen ved afvikling af trav- og galopløb.
Se den tilsendte pressemeddelelse her.
[the_ad id=”740065″]






