Får det betydning for travsporten på sigt?
Forsamlingsloftet for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi hæves nemlig fra 5 til 25 personer. Det oplyser regeringen i forbindelse med et doorstep på Christiansborg for lidt siden.
Er det første step til en normalisering?
Dansk Hestevæddeløb udtalte på egen hjemmeside tilbage i juli måned:
”En forudsætning for atter at kunne gennemføre løb med aktive på amatørlicens er, at forsamlingsforbuddet hæves fra 50 til 100 personer.”
Den skrivelse blev fulgt op med en skrivelse i oktober måned:
“Statsminister Mette Frederiksen meddelte på et pressemøde her til aften, at forsamlingsforbuddet sættes ned til 10 personer. Det betyder eksempelvis, at forsamlingsforbuddet over hele landet bliver sænket fra 50 til 10 personer.”
Positiv udmelding.
Dagens udmelding er et skridt i den rigtige retning for at få åbnet landet og dermed også dansk travsport op. Man må formode, der kommer en udmelding fra Dansk Hestevæddeløb indenfor de kommende dage.
Et forsamlingsforbud fra 10 til 25, er forhåbentlig første step til normale tilstande.
Det kan man krydse fingre for!
Genåbnings-aftalen
Dette gælder for hele landet
- Udvalgsvarebutikker under 5.000 m2 (dog undtaget udvalgsvarebutikker i storcentre) genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav.
- Udvalgsvarebutikker på 5000 m2 eller derover kan holde åbent for et meget begrænset antal kunder mod tidsbestilling.
- Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om, at besøgende skal fremvise dokumentation for negativ test, der er højst 72 timer gammel.
- Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.



