Anders Helge – Vi regner med det er en formsag
I går blev det offentlig kendt, at Nykøbing Falster Travbane får en ny travtræner i form af Magnus Ladegaard. En udmelding, som er meldt ud inden Nykøbing Falster-banen selv, har offentliggjort trænertilgangen.
Nyheden var ellers ude allerede i sidste uge, da nyheden fremgik i en lokalavis. Travet.dk har helt bevist valgt at vente med denne nyhed indtil udmeldingen kom fra officiel hold.
En af dem, der kender til tingene på Nykøbing Falster, er banens næstformand, Anders Helge Nielsen. Han fortæller til Travet.dk:
”Vi har ikke hørt om godkendelsen endnu fra DTC, og derfor har vi ikke selv meldt ud på egen medieplatform. Det burde dog være en formsag, men det er årsagen til der ikke er meldt officielt ud endnu.”
Efter en pause siden 2012, er Magnus Ladegaard inden længe tilbage i den danske trænerbestand. En dygtig hestemand, som opnåede fine resultater, han havde trænerlicens.
Magnus Ladegaard drev i en periode en træningsstald på 50 heste.
Magnus Ladegaard har haft mange fine heste gennem hænderne, og en af disse er derbytreeren Please Perfect.
I forbindelse med sit stop i 2012 udtalte Magnus Ladegaard til Ekstra Bladet:
– I bund og grund skal vi have bedre forhold for hesteejerne. Det savner jeg virkelig. Jeg har kontakt til mange opdrættere. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal sælge alle deres ungheste til sommer. Alle mine kunder efterspørger løbsheste, siger han.
Ekstra Bladets travklub var en af kunderne i butikken hos Magnus Ladegaard, hvor hesten Side 9-pigen gjorde sig. Ekstra Bladets Travklub blev til efter en henvendelse fra netop Magnus Ladegaard og Carsten Bundgaard.
Magnus Ladegaard har også gode kontakter ind og udland, og gennem årene er der formidlet mange heste både ind og udenlands.
Magnus Ladegaard bliver med sine 43 år en af landets yngre travtrænere.





