Victor Rosleff – Tid til at satse 100 procent
Da en ung 15-årig Victor Rosleff i 2016 kunne fortælle, at han inden længe skulle til at tage licens til de store heste uden at have kørt et eneste ponyløb, blev der flere steder fra sat spørgsmålstegn.
I dag har Victor Rosleff lukket munden på kritikkerne og står aktuelt som et af de største kusketalenter i det svenske netop nu. Han er netop blevet tildelt Stig H Johanssons Stipendiefond.
Victor Rosleff slog for alvor igennem i 2019, hvor det sammenlagt blev til 1,6 million kroner i indkørte præmier suppleret med 24 sejre.
Det succesrige 2019 medførte også fin hæder med sig, og Victor Rosleff blev sidste år nomineret til årets komet i Sverige. Det blev også til sejr i lærlinge-SM, hvilket medførte et stipendium, som sidenhen blev brugt i Frankrig hos Björn Goop.
I 2020 blev der fulgt op, og det blev til endnu et svensk mesterskab. Årets cifre blev forbedret med næsten 900.000 skr. I forhold til året før, og sejrsantallet nåede igen op på 24.

Interessen ikke kommet fra fremmede
Travsporten og interessen har Victor Rosleff ikke fra fremmede. Således var mormor Anni Rosleff den første kvindelige professionelle travtræner i Canada, og modsat mange andre i sin aldersgruppe i travsporten, har Victor Rosleff ikke trådt sine ”hestesko” i en ponytravklub, men tog springet direkte til de store heste.
Morfar til Victor Rosleff er travlegenden Walter Kaiser-Hansen. Walther Kaiser-Hansen var i 1960’erne og 1970’erne altdominerende på Charlottenlund Travbane.
Walter Kaiser-Hansen vandt 13 championater, en stribe storløb. Han er også kendt som manden bag My Nevele, som ikke behøver videre præsentation.
Tid til noget nyt
I sidste uge gik jungletrommerne om, at noget nyt var på vej for Victor Rosleff, og i en kort telefonsamtale kunne den 22-årige dansker fortælle Travet.dk, at han ville udtale sig om hans fremtid i den kommende uge, da alting skulle falde på plads inden han udtalte sig.
En ung mand, der tænker før han taler.
Victor Rosleff kunne i morges oplyse til Travet.dk at alting var faldet på plads, og han fremadrettet vil satse på at køre endnu flere løb.
I den forbindelse stopper han hos Peter Untersteiner for at forfølge drømmen om en karriere som travkusk.
“Jeg skal ud at dygtiggøre mig yderligere og kommer fortsat til at hjælpe til hos Peter Untersteiner, mens jeg også skal hjælpe til hos Johan Untersteiner og Jerry Riordan, fortæller Victor Rosleff.
Nu kan jeg planlægge min tid efter at køre løb, og ikke omvendt. Jeg føler tiden er inde til at lave en fuld satsning på at køre løb, og dygtiggøre mig på den del.
Min drøm på sigt, er at kombinere en stald med 10,15,20 heste og, så køre løb ved siden af.”
I år er Victor Rosleff noteret for fire sejre og 268.200 skr.
Nu skal der satses 100 procent på at dygtiggøre sig!







