Velkommen til Lunden i dag
Med fredagens løb går vi ind i 2023, som bliver spændende med mange nyheder men også med en hel del udfordringer. 2023 bliver året, hvor spillet på danske travløb bliver fuldt digitaliserede.
Vi starter lidt blødt op, idet der på vore to januardage er mulighed for at spille på den ”gammeldags” måde i de fire manuelle kasser, som Derby 25 har opstillet. Det giver også mulighed for dem, der endnu ikke benytter sig af spilleappen, at lære sig at anvende den.
Totalisatorchef Kjeld Vedderkop står til rådighed med gode råd og vejledning.
Sæsonplanen består af en dag færre således, at vi i alt afvikler løb 35 gange i løbet af 2023. Løbsdagene kommer i relativ flydende takt i tidagesintervaller, dog har vi en længere pause mellem årets anden løbsdag lørdag, den 21. januar, og den tredje fredag, den 17. februar.
Pausen ligger på et tidspunkt, hvor der er relativt få startheste, så det bliver nok ikke helt forkert.
På de to januardage kører vi med forhøjede præmier. Bortset fra de sammenlagt to handicap/puljeløb er samtlige januarløb doterede med mindst 10.000 kr. i førstepræmie. Den, som har studeret sæsonplanen, har sikkert bidt mærke i, at vi afvikler ikke mindre end seks tirsdage med første start kl. 17.00.
På disse dage er Charlottenlund Travbane vært for det store svenske stregspil V65, og vi kan forvente, at vi i den forbindelse vil kunne præsentere travsport af høj kvalitet. I 2023 vil vi fortsætte med at udvikle vores gastronomiske koncept. Vi lægger stor vægt på at tilpasse os til vores gæsters ønskemål, og for os er det et must, at vi altid har noget at tilbyde den sultne.
Vi publicerer menuer mindst tre løbsdage frem på vores hjemmeside travbanen.dk under rubrikken ”Mad & Drikke”. Ud over de faste tilbud har vi mulighed for at opfylde specielle ønsker. For eksempel til mindre grupper, som fejrer en fødselsdag. Lidt længere frem kommer vi at genoplive den populære fredagsbar. Mere herom når det begynder at blive aktuelt.
Årets første løbsdag omfatter ni løb, og der er en del godt at se på. Eftermiddagens 4. løb er af rigtig topklasse, og det skal blive interessant at se, om Max Nielsens kanon Every Day holder sig ved jorden, for da bliver han svær at bide i skeer med.
Vi skal også opleve sidste års sejrshest på Lunden, Patch Wibb, som skal ud i et amatørløb med 40 meters tillæg til de forreste. Vi har også en nyhed at præsentere: Første afdeling af Bonusløbet, i hvilket hesteejerne kæmper om gavekort på sammenlagt 10.000 kr.
Anden afdeling køres næste løbsdag, den 21. januar. Gavekortene kan anvendes på Copenhagen Cup-dagen eller i Derbyweekenden senere i år. Der er er uro og almen usikkerhed i verden ved indgangen til år 2023, hvilket sikkert kan få indflydelse på vores virksomhed, men i Lunden vi er optimistiske og arbejder målrettet på at kunne tilbyde vore aktive og gæster de bedst tænkelige oplevelser på den gamle bane, indleder man i banens baneprogram.
Et baneprogram kan hentes her.
Der kan spilles med til dagens løbsdag her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







