Velkommen til årets største løb på Skive Trav
Vores største løbsdag hvert år er Musketerdagen, der normalt indleder storløbssæsonen i Danmark, og den plejer altid at ligge tæt på månedsskiftet fra april til maj.
For mange år siden efterhånden fandt driftige banechefer og ditto bestyrelser ud af at de øvrige provinsbaner med undtagelse af Århus var nødt til at indføre nogle Championater for alle årgange som erstatning for de enkelte baners Mesterskaber for unghestene som normalt kolliderede lidt med hinandens løbsdage, og dengang tilbage i startfirserne blev der hvert år kørt Grand Circle Championater for 2,3, 4 og 5-årige heste.
Et Championat pr. bane der gik på rundtur imellem banerne Billund, Odense, Aalborg og Skive. Uvist af hvilken grund er der kun 3 og 4-års Championaterne tilbage, og derfor deler to baner 4-års løbene imellem sig (Hopperne i dag og Hingste/Vallakker på søndag), og så var det i år Odenses tur til at køre 3-årsløbene, hvor Hurricane og Halløjsa Vang viste sig bedst, efter at Billund i fjor takkede af og solgte sin væddeløbsarena.
Derbyvinderen kommer ”hjem” for at få endnu en triumf! Det blev lokaltejede og opdrættede Golden C N der tog sig af Dansk Hoppederby i august, og den har haft dårlige startspor siden storløbstriumfen. I dag har den nogenlunde spor af favoritterne og Flemming Jensen kommer til Skive for at prøve at sikre Stutteri Dust og Miles Ahead Trotting et nyt dækken og en ny laurbærkrans i dagens bedste opgør.
200.000 kroner venter vinderen, og det er første gang nogensinde en hest har kunnet vinde så stort et beløb på Vores bane. Alle de fremtrædende fra Hoppederbyet vil prøve at komme til tops, og med Global Yankee, Gonnabe Shadow, Gabi Kyvsgård og Go On Gardenia, der tog de nærmeste pladser bagved Golden C N i årgangens største løb, som konkurrenter plus nogle andre velkvalificerede modstandere er der lagt op til et kanonløb, når deltagerne ved halv seks tiden går til start i Grand Circle 4-års Hoppechampionat som den lokale storsponsor Dansk Revision Skive står bag.
For øvrigt er det en stor glæde at VIP-lokalet på første sal i dag gæstes af en stor del af Skive Travs sponsorer, som er indbudt til et arrangement, og de vil givet være med til at sætte humøret og stemningen en tak op i banens restauration. DM for 5-årige hopper er også på plakaten
De fleste traventusiaster havde håbet på at Skivebanens overlegne årgangsdronning Hoppederbyvinderen Flower Dust fra i fjor ville være selvskrevet som DM-favorit, men Bent Svendsen og hans Team har fundet en fejl på hende som hun er under udredning for i øjeblikket hos Jonas Tornell i det svenske, og så er der åbnet op for et spændende løb imellem de hopper som starter i DM.
Måske kan titlen alligevel forblive på lokale hænder, i og med at Team Friis har Freja Skovsende oppe i gode omdrejninger, og følger den op på præstationen fra senest i Aalborg må den hurtige hoppe have en god chance. Alle de store danske trænere er på plads Med besøg i dag fra Bo Westergaard, Flemming Jensen, Steen Juul, Jeppe Juel og de næste ned af rangstigen er der garanti for gode væddeløb, og vi ønsker alle velkommen til Skive Trav med første løbs start til sædvanlig fredagstid 15.45.
Go Weekend, indleder man i dagens baneprogram.
Et program, der kan hentes på dette link – Klik her.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
KM FOTO.







