Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Var en af årgangens bedste – Gør sæsondebut i dag

Var en af årgangens bedste – I sæsondebut i dag

Onsdags lunchløb på Axevalla-banen i Sverige byder også på et gensyn med Kim Pedersen-trænede Kalle May, der gør sin første start i indeværende år.

Kalle May sida scaled e1662795889787

Axevalla

Femårige Kalle May gør årets første start ved middagsløbene på Axevalla. Great Challenger-sønnen får danske Victor Rosleff i sulkyen ved årsdebuten på den svenske bane.

Ekvipagen har fået spor otte over 2140 meter auto, og der køres om en førstepræmie på 35.000 svenske kroner i løbet, hvor danskfødte Knud er blandt modstanderne.

Det er knap fem måneder siden, at Kalle May gjorde sin sidste start. Det var på Bjerke-banen i Oslo, hvor den sluttede uden for præmierækken for Patrick Larsen.

Forinden havde hesten også deltaget i Dansk Trav Derby 2025, hvor Kim Pedersen-trænede Kalle May sluttede uden for præmierækken for Per Oleg Midtfjeld.

kalle may

Har været hos Kim Pedersen i hele karrieren

Kalle May har været hos Kim Pedersen i hele dens løbskarrieren. Den blev godkendt af Erlend Rennesvik som toåring på Bjerke, men det var først året efter, at hesten debuterede.

Det blev til sejr i karrierens første to starter, hvor Per Oleg Midtfjeld sad i sulkyen. Den første sejr kom i hus på Årjäng, mens den efterfølgende vandt på Färjestad.

Forrige år var hesten også til start i Dansk Trav Kriterium for den norske kusk. Parret sluttede på syvendepladsen i kriteriet efter at have vundet kriterieprøven forinden.

Karrieren har budt på 19 starter for Kalle Bay. Det har resulteret i seks sejre, en andenplads samt tre tredjepladser. Inden middagens starter er det blevet til 361.327 svenske krone i indtjening.

8a70e1d38aaf7

Fra Danmark via Norge til Sverige

Kim Pedersen indledte sin karriere i Danmark, hvor han blandt var hos Henrik Lønborg, Flemming Jensen og Bo Westergaard, inden turen gik til Norge med sidstnævnte.

I Norge tog Kim Pedersen trænereksamen og slog sig ned som træner i 2017. I slutningen af 2025 offenliggjorde den danske træner, at han ville forlade Norge ved årsskiftet.

Den 1. januar 2026 nedsatte Kim Pedersen sig som træner på Åby-banen i Göteborg. Det er foreløbigt blevet til fem starter i år med en andenplads med Kalule Simoni som bedste resultat.

Udover Kalle May har Kim Pedersen yderligere to heste til start på den svenske bane. Det er Kirsten Tinghøj og Lady Garcia Heldia, der ligesom Kalle May også for Victor Rosleff i sulkyen.

Skrevet af Martin Timm Holmstav.

Fotos af Burt Seeger & Flemming Andersen

banner spring taars

 

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads