V75-favorit til 700.000 NOK – Preben Sørensen er manden bag
I sidste måned blev det til svenske koldblodsderby kørt på Östersund, og vinderen er født i det nordjyske. I dag afvikles det norske Koldblodsderby, hvor selvsamme hest kan hente 700.000 NOK.
Frivoll Gorm er født hos Preben Sørensen lidt udenfor Aalborg, og den er opdrættet sammen med hans gode ven Stein Larsen.
“Frivoll Gorm var seks måneder gammel, da man besluttede at lade Stein Larsen blive opdrætter, fortæller Preben Sørensen i dag.
Det har været et sandt eventyr med Frivoll Gorm, og jeg glæder mig på ejernes samt på Steins vegne. Det var en nem beslutning at lade ham stå som opdrætter, da vi jo ikke har Koldblodsløb herhjemme i Danmark.
Jeg skal selvfølgelig se løbet i dag, afslutter Preben Sørensen.”

Godt samarbejde og tæt samarbejde
Travet.dk har de senere år haft et fint samarbejde med det norske travmedie Trav365.no, hvilket har været medvirkende til at vi har, kunne dække flere af nordens storløbsdage live.
Det er også en aftale der har været medvirkende til at dansk travsport har fået en større eksponering end tidligere. Det så man et håndgribeligt eksempel på ved Copenhagen Sales i sidste måned, hvor flere heste blev solgt til norske hesteejere.
I forbindelse med vores salgsmenu, har vi også kunne trække på et stort norsk netværk, hvilket har været medvirkende til ni salg til Norge i 2024.
–

Stein Larsen
Redaktør på Trav365.no hedder Stein Larsen, og han venter ikke på nogen. Der er fart over feltet, og han er det man i Danmark vil kalde en handlekraftig mand.
Stein Larsen er foruden at være uddannet journalist også opdrætter , og hesteejer. I forbindelse med Aalborg-auktionen forrige år, handlede Stein Larsen hest, og dette er ikke første gang nordmanden handler på de danske auktioner.
For år tilbage havde han stor succes med Bo Jondahl-opdrættede Cool Canadian, som tog sejre på samlebånd i det norske.
Travet.dk kunne tidligere i år udbyde Highspeed Cook, og her var Stein Larsen hurtig til at erhverve sig denne. I dag er hans opdræt Frivoll Gorm favorit til at hente 700.000 NOK i Norsk Koldblodsderby.







