Ulf Thoresen Grand International i dag – Kørte Habib i VM
Når startbilen slipper feltet til Ulf Thoresen Grand International på Jarlsberg Travbane søndag, er det ikke blot et prestigefyldt løb – det er en levende hyldest til en af Norges mest elskede og ikoniske travprofiler.
Ulf Sverre Thoresen, født den 12. februar 1946 i Larvik, gik bort den 11. juli 1992, men hans navn klinger stadig som en legende i travsportens verden. Han er Norges største travkusk gennem tiderne, en mand, der med sin magiske evne bag tømmerne satte standarden for, hvad der kunne opnås på travbanen.
Thoresen triumferede både som verdens- og europamester for travkuske flere gange og sejrede i over 4.000 løb i Norge samt i utallige internationale storløb. Hans karriere var en rejse fyldt med uforglemmelige øjeblikke, og hvert år samles nogle af Europas bedste heste på Jarlsberg Travbane for at ære hans minde i det traditionsrige Ulf Thoresens Mindeløb.
Løbet er ikke kun en konkurrence, men også en fejring af Thoresens arv. De særlige trofæer – en bronzestatuette af Ulf Thoresen og en sølvkopi af hans ikoniske hjelm – er blevet eftertragtede symboler blandt travsportens elite. Så eftertragtede, at heste rejser hele vejen fra Italien for at deltage, selvom førstepremien på 800.000 kroner er beskeden i europæisk sammenhæng.

Habib – Foto Lars Widen
Selv 33 år efter sin død er Thoresens navn stadig synonymt med storhed i travsporten. Han blev ikke uden grund kaldt en “trollmand med tømmerne”. Hans evne til at læse hestene og løbene var enestående, og hans passion for sporten var smittende.
I 1977 udkom bogen Trollmann med tømmene – Ulf Thoresen forteller til Bjørn Myrvang, som giver et unikt indblik i både Thoresens liv og travsportens fascinerende univers. Mange, der kendte ham, beskriver en mand med et stort hjerte for både dyr og mennesker, men også en mand, der pressede sig selv til det yderste. Hans liv var præget af hårdt arbejde og dedikation, men det krævende tempo sled til sidst hans krop op.
Årets startfelt er intet mindre end imponerende:
- CHARRON – Norge
- MISTER HERCULES – Sverige
- SCHAMPUS – Tyskland
- STOLETHESHOW – Sverige
- ÖNAS PRINCE – Sverige
- STARO MACK CROWE – Sverige
- GLOBAL ETALON – Sverige
- KENTUCKY RIVER – Sverige
- DOLCE VIKY – Italien
- DAIM BRODDA – Norge

Derbytreeren Habib – og totofavorit – er den eneste danske travhest, der kan kalde sig verdensmester, da den med norske Ulf Thoresen og trænet af Roger Walmann i 1986 på Yonkers Raceway vandt det uofficielle VM.
Roger Walmann var norsk træner da Habib vandt VM med stjernekusken Ulf Thoresen i sulkyen. I nu efterhånden mange år har han været træner på Solvalla. I 2019 blev nordmanden valgt ind i travsportens Hall Of Fame i Sverige.
Habib er født og opvokset i Vodskov, og blev formet af den tidligere Aalborg-træner Finn Larsen inden den kom til Roger Walmanns stald, hvor han i hans varetægt vandt bla. International Trot i 1986 på Roosevelt raceway i USA.
Han var efter amerikanske Richthofen (Nevele Pride), som selv vandt otte af karrierens 38 starter og hoppen Veronika Trustrup.
Habib nåede at tjene 3.571.061 kr. i sin aktive karriere som væddeløber.
Se VM løbet under her.
Skrevet i samarbejde med Trav365.no.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

