Årgangshest købt tilbage
Den 3-årige Lorraine har de seneste dage været på auktion, men hesten opnåede ikke sælgers mindstepris.
Hoppen starter på fredag i Grand Circle 3-års Hoppechampionat på Spar Nord Arena i Aalborg.
I torsdags startede auktionen over Lorraine og i går sluttede den. Det blev et hammerslag på 160.000 kr., men uden salg.
Hoppen blev købt tilbage og dermed er det stadig Joachim Fischers børn Emilie & Joachim, der ejer Lorraine, som starter på fredag.
Det sker i Grand Circle 3-års Hoppechampionat, hvor Lorraine har trukket spor 10 over 2140 m. Auto.
Der køres om en samlet præmiesum i løbet på 361.000 kr., hvoraf halvdelen af præmiesummen tilfalder vinderen.

Om Joachim Fischer
Travsporten har altid fyldt meget i badmintonstjernen Joachim Fischers liv. Han er vokset op tæt på Charlottenlund Travbane, som han er kommet fast på siden barnsben.
Travet.dk har haft fornøjelsen af at møde Joachim Fischer på de danske travbaner. Her er vi blevet positiv overrasket over den store viden og ikke mindst kendskabet til spillet på heste Joachim Fischer besidder.
Joachim Fischer var medejer af løbshesten Andre Ward, som har givet mange gode oplevelser de senere år, men som nu ejers af Emma Jonassen.
Joachim Fischer vandt bronze ved OL i London 2012. Det blev også til VM-bronze i 2009 samt i Ballerup 2014.

Om Michael Lønborg
Michael Lønborg er igen i år med fremme, når det gælder storløbene, og han har en god sæson foreløbig, der kan blive en af karrierens bedste sæsoner. Han kører p.t. med en sejrsprocent på 28.
Aarhus-træneren har et mål hvert år, og det er at deltage i DM for professionelle travtrænere, og med den flotte sæson i fjor, er Michael Lønborg selvskreven deltager i 2025-udgaven.
De seneste år er det gået sådan for Michael Lønborg som kusk:
2025: 60 sejre i 211 starter – 1.659.121 kr. indkørt
2024: 111 sejre i 429 starter – 4.328.961 kr. indkørt
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kr. indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kr. indkørt
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]

