Udland – Uvedkommende i stalden
Sikkerhed i danske og udenlandske stalde, er de seneste år blevet et større og større fokuspunkt. I Norge er det særdeles aktuelt efter en norsk træner har haft uvedkommende i stalden.
Øystein Tjomsland er nu ved at installere overvågningsudstyr i stalden, efter at en uvedkommende kom ind i sidste uge. Toptræneren tager ingen chancer.
Det var i sidste weekend, at en uvedkommende kom ind i stalden og stjal en sadel. Det er en hændelse, der har lagt et pres på træneren.
– Det føles ikke godt at vide, at fremmede er kommet ind i din stald. Nu tog de en sadel. Det er i sig selv groft nok, men jeg tænker også på hestene. Hvis de skulle blive tilført noget. Det er skræmmende, siger Tjomsland til Trav365.
Derfor tager han nu affære.
– Ja, der bliver installeret kameraer i stalden nu. Som træner er jeg ansvarlig, selvom nogen skulle finde på at give noget til en hest jeg har i træning, og den bliver taget for doping.
Derfor er dette lige så meget for at sikre mig. Der er trods alt mange rigtig gode heste på stalden, siger han.
Han synes, det er ærgerligt, man skal tage det skridt.
– Det er trist, at det er blevet sådan, at man ikke kan have tingene i fred, selvom de hænger i en stald. Og at uvedkommende bare kommer ind. Så jeg håber, det betyder, at stalden får lov at være i fred, siger han.
Travet.dk og Trav365.no i Norge har de senere år haft et tæt og givtigt samarbejde. Det er Trav365.no, der har snakket med Øystein Tjomsland.







