Trues med udelukkelse i hele Europa
Trues med udelukkelse i hele Europa
To af hans staldheste testede positivt i 2024, men efter manglende betaling af bøder og tilbagebetaling af præmiebeløb har det franske forbund fået nok.
Nu slår de hårdt ned.
I et løb i Lyon testede Blue Eyes Bar positiv for triamcinolon acetonid. Ejeren og træneren, Giorgio X d’Alessandro, blev idømt en bøde på 2.000 euro, og derudover skulle førstepremien på 15.300 euro naturligvis tilbagebetales.
Få måneder senere, efter et løb på Enghien i juni 2024, testede den italienskfødte Condor Pasa Gar positiv for dexamethason. Sagen blev afgjort samme efterår og resulterede i en måneds udelukkelse samt en bøde på 5.000 euro til træner d’Alessandro. (Han ejede ikke hesten og var derfor ikke ansvarlig for at tilbagebetale præmien.)
Selvom der samlet skulle tilbagebetales 22.300 euro, ser det ikke ud til at have været en prioritet for d’Alessandro. Da det franske forbund rykkede ham i september sidste år, bad den italienske træner om en betalingsordning. Denne blev bevilget, men er allerede blevet misligholdt.
Forbundet har nu givet d’Alessandro en sidste frist til at betale det udestående beløb på 14.489 euro – svarende til over 150.000 danske kroner. I denne uges bulletin meddeler det franske forbund, at hans heste er udelukket fra at starte i Frankrig, indtil beløbet er betalt. Samtidig har de informeret travforbund uden for Frankrig om beslutningen. Det betyder, at de forventer, at det italienske travforbund tager affære, da d’Alessandro har sin licens dér.
Doping i fransk travsport: Et system under pres
Fransk travsport er blandt Europas største og mest traditionsrige, men sporten har i de seneste år været præget af en række dopingsager, der har sat spørgsmålstegn ved integriteten i et ellers stærkt reguleret miljø. Selvom Frankrig længe har haft et af de mest omfattende antidoping‑systemer i Europa, viser både utilsigtede og organiserede sager, at udfordringerne fortsat er betydelige.
En af de mest opsigtsvækkende udviklinger kom i 2025, hvor flere heste testede positiv for morfin og oripavin. Det viste sig hurtigt, at der var tale om foderdoping — ikke bevidst manipulation, men kontamineret foder fra tre store producenter. Sagen ramte både trav- og galopsporten og førte til omfattende tilbagekaldelser, skærpede krav til foderkontrol og en debat om, hvor sårbar sporten er over for fejl i forsyningskæden. Trænere blev ikke straffet, men hestene blev diskvalificeret, hvilket understregede, at ansvaret i sidste ende altid ligger hos den aktive.
Samtidig har Frankrig også haft sager, hvor ansvaret var langt mere direkte. Træneren Romain Derieux er et af de mest omtalte eksempler. I 2025 fik han tre måneders karantæne, efter at hesten Idéal de Jean testede positiv for dexamethason, et kortikosteroid med antiinflammatorisk effekt. Det var ikke hans første sag; både i 2020 og 2024 havde Derieux heste med positive prøver. For mange i sporten blev hans gentagne overtrædelser et symbol på, at selv profilerede trænere ikke er immune over for fristelsen til at presse grænserne.
Endnu mere alvorlig var den store europæiske dopingskandale i 2022, hvor politiet i Frankrig, Italien og Spanien gennemførte koordinerede razziaer mod en organiseret dopingsring. Over 20 personer blev anholdt, herunder flere kendte trænere.
Der blev beslaglagt ulovlige veterinærmedicinske produkter, og efterforskningen afslørede et netværk, der systematisk havde forsøgt at manipulere løbsresultater. Sagen rystede hele den europæiske travverden og førte til markant skærpede kontrolprocedurer.
De mest almindelige stoffer i franske dopingsager spænder fra kortikosteroider som dexamethason til opioider som morfin, når der er tale om foderdoping. Derudover ses jævnligt positive prøver for antiinflammatoriske midler, hvor grænsen mellem terapeutisk behandling og ulovlig præstationsfremme kan være hårfin, hvis udskillelsestider ikke overholdes.
Myndighederne — primært LeTrot og France Galop — har reageret med en kombination af hyppigere kontroller, uanmeldte besøg og mere avancerede laboratorietests. Efter 2022‑skandalen er samarbejdet med politiet og andre europæiske lande blevet intensiveret, og der er indført strengere regler for medicinsk behandling op til løb. Foderdoping‑sagen i 2025 har desuden ført til nye krav til sporbarhed og kvalitetssikring hos foderproducenter.
Sammenlignet med andre travnationer ligger Frankrig midt i feltet: streng regulering og mange kontroller, men også et relativt højt antal sager. Hvor Sverige har få store sager og et meget stramt system, og Italien har været præget af flere organiserede skandaler, befinder Frankrig sig i et spændingsfelt mellem effektiv kontrol og tilbagevendende problemer.
Doping i fransk travsport er derfor ikke et tegn på svag regulering, men snarere et udtryk for en stor og kompleks branche, hvor både fejl, fristelser og organiseret kriminalitet kan finde vej. Kampen mod doping fortsætter — og Frankrig står som en af de nationer, der både afslører og håndterer flest sager, netop fordi kontrollen er så omfattende.
