Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Tre opdrættersejre i 2025 – I dag kom den i Norge

Tre opdrættersejre i 2025 – I dag kom den i Norge.

Dansk opdræt viser fortsat sin styrke, og især fra Nordjylland strømmer succeserne ind.

Frank og Preben Sørensen har gennem årene opdrættet mange fremragende heste. Desværre blev slutningen af 2024 præget af sorg, da Frank Sørensen pludselig gik bort.

Alligevel har det nye år allerede budt på bemærkelsesværdige resultater for brødrenes opdræt. På blot fire dage er det blevet til tre opdrættersejre – en præstation, som kun få danske opdrættere kan matche.

Sidste år sikrede deres heste sejre i fire forskellige lande, og 2025 er allerede godt begyndt med triumfer i to lande. Det vidner om et opdræt af høj kvalitet og stor international rækkevidde. – Se dagens sejr fra Norge – Klik her.

PrebenogFrankSoerensen 151534 jbr 01 JB29616 1

I år har

Ile de France – Jægersro

Kicks Yankee – Skive

Black Paint – Harstad

Vundet indenfor årets første fire dage.

Frank Preben stald scaled e1643481878322

Stolt opdrætter

– Jeg er meget stolt og glad over de mange flotte resultater. Det handler også om at være heldig som opdrætter og ramme de rigtige trænere som får mest muligt ud af ens opdræt.

Det har jeg været heldig med, og det er stærkt medvirkende til resultaterne, fortæller Preben Sørensen til Travet.dk.

Det er efterhånden otte år siden vi mødte Preben Sørensen første gang. Den nordjyske opdrætter skulle bruge nogle timer på at se os an, men sidenhen er kontakten blevet holdt.

I dag er Preben Sørensen en af mange aktive i dansk travsport der ringer for en sludder på ugentlig basis. Her får vi vendt hele verdenssituationen og ikke mindst dansk travsport.

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads