Travtræner opereret i tirsdags – træner med i dag
Travtræner Paw Willumsen er ikke lavet af skånekost og trods en operation for en ny hofte. så forventer samboen Frederikke Kirchhoff, at samboen i dag træner med for første gang siden sin operation.
“Paw blev opereret og fik en ny hofte i tirsdags. Han har selvfølgelig ondt og hopper i disse dage rundt på krykker. Det er mange års slitage, der er årsag til de opstået problemer, uddyber Frederikke Kirchhoff.
Han supplerer trænergerningen med et job som beslagsmed, og det job er hårdt for kroppen. Han har gennem de seneste 15-20 år skoet for en række faste kunder, og trods udfordringerne med hoften, så stopper han ikke med at sko.
Ti vilde heste kunne ikke få ham til at droppe kontakten med sine kunder, som han har opbygget gennem mange år, men det er klart, at man ikke bliver yngre, og man er nødt til at passe på sig selv.
Hvis kroppen tillader det, så kører han et enkelt træningsarbejde i dag, uddyber samboen.”
Lidt nyt fra stalden
Frederikke Kirchoff fortæller, at stalden tæller 12 heste på nuværende tidspunkt, og man forventer en god sæson for Tinna-hestene. I tillæg venter man i disse dage føl.
“Vi har Cute Face, som er sat til at fole den 26. marts. Hun er i fol ved Beer Summit.
Det glæder vi os meget til, afrunder Frederikke Kirchhoff.”
KM FOTO.





