Travsporten på landsdækkende TV
Dansk travsport kan i denne uge se frem til at få medietid på landsdækkende TV. Det sker i tv-programmet Alle Mod En, der sendes på fredag kl. 20.00.
Alle Mod En sendes fredag på DR 1, og programmet ledes af Joakim Ingversen og Stephania Potalivo. I uge 36 var programmet det sjette mest sete program på tværs af alle danske kanaler.
Konkurrencen kort:
En modig dansker stiller op mod resten af Danmark i konkurrencen om at komme tættest på det rigtige svar og tage 100.000 kr. med hjem.
I sidste uge havde Alle Mod 1 hele 418.000 seere, men programmet har været helt oppe på 879.000 seere, og det giver dansk travsport lidt af et udstillingsvindue.

Ni danske travkuske deltager
“Vi er ni kuske med licens på Charlottenlund Travbane som deltager. Her findes en unik mulighed for at få travsporten vist frem på landsdækkende tv, og den mulighed skal sporten tage.
De ni kuske, der skal deltage på fredag mellem kl.20 og 21 er.
- Thomas Fischer
- Flemming Nielsen
- Jonas Hansen
- Michael Jørgensen
- Rene Jonassen
- Nicolaj Andersen
- Emma Jonassen
- Sasja Obel Sørensen
- Sandra Kristoffersen.
Det er vigtigt at få vist sporten frem, og jeg kan kun løfte på hatten over at vi har så fantastiske mennesker i sporten, at de vil være med til at løfte den opgave.
Vi har både unge, ældre samt kvinder og mænd, så vi viser også travsporten frem, som en sport, der favner bredt på alle parametre, uddyber Thomas Fischer.”

Understøt de positive tiltag i sporten
Nu har sporten endnu en mulighed for at vise sig frem på en positiv måde. En mulighed som Dansk Hestevæddeløb har mulighed for at understøtte på deres medieplatform.
Den åbenlyse bold omkring omkring Freja og Oliver Friis, som forleden nåede ud til et potentielt publikum på 500.000, understøttede man ikke.
Nu har sporten endnu en mulighed, og hvorfor ikke skrive den historie på sin medieplatform og sende den rundt. De danske hestemedier vil slikke sig om munden, og som tilfældet var med Freja og Oliver artiklen på Travet.dk, så kunne det give medier udenfor sporten blod på tanden til at skrive/omtale sporten.
Vi har netop haft en dansk opdrætter, hvis opdræt hentede 325.000 norske kroner. Ikke en linje, om de flotte fremgange som de danske opdrættere levere. Et ændret fokus er måske på sin plads.






