Tandproblemer hos travheste handler om langt mere end skarpe tandspidser. Smerter i mundhulen kan påvirke hestens foderoptagelse, adfærd og reaktion på biddet. Veterinærfaglige undersøgelser viser samtidig, at skader i munden kan være vanskelige at opdage uden en grundig undersøgelse. Derfor bør tandkontrol være en fast del af pasningen af enhver løbshest.
Denne artikel er inspireret af læserhenvendelser, hvor man har efterlyst flere artikler med faglindhold. Vi har derfor arbejdet på at finde information om de emner man har spurgt ind til.
Vi har nederst lagt links op til de hjemmesider og dyrlæger som vi har hentet information fra.
Hestens tænder kræver opmærksomhed hele livet
En travhests fysiske form bliver vurderet på mange områder. Trænere holder øje med bevægelsesmønster, huld, appetit og den daglige restitution. Men inde i hestens mund kan der udvikle sig problemer, som ikke umiddelbart er synlige i stalden.
Hestens tænder er indrettet til at findele store mængder grovfoder. Tænderne bryder gradvist længere frem fra kæben, efterhånden som de slides. Overkæben er bredere end underkæben, hvilket betyder, at tandsliddet ikke altid fordeler sig jævnt. Dermed kan der opstå skarpe kanter på kindtænderne.
Disse tandspidser kan beskadige slimhinden på kindernes inderside og langs tungen. Problemet kan udvikle sig gradvist, og hesten kan fortsætte med at spise, selv om den har smerter. Et normalt foderindtag er derfor ikke i sig selv en garanti for en sund mund.
Ifølge dyrlæge Tine Mangart Sølands faglige gennemgang af hestens tænder på Netdyredoktor er tandstillingen og den naturlige tyggebevægelse væsentlige forklaringer på udviklingen af tandspidser.
Foderoptagelsen er en vigtig del af billedet
For en konkurrencehest er det nødvendigt at kunne optage og tygge sit foder uden smerter. En hest med tandproblemer kan begynde at tygge anderledes, tabe foder ud af munden eller bruge længere tid på at æde sin normale ration.
Nogle heste danner små klumper af delvist tygget grovfoder, som falder ud af munden. Andre ændrer deres fodervalg eller mister gradvist huld. Det kan skyldes problemer med tænderne, men tilsvarende symptomer kan også have andre årsager.
Hestedyrlægerne Ribe fremhæver, at velfungerende tænder er vigtige for hestens mulighed for at tygge og udnytte foderet samt for dens komfort med bid i munden. For travtræneren betyder det, at ændringer i spisevaner bør tages alvorligt, især hvis de fortsætter gennem flere dage.
Dyrlægerne undersøger hele mundhulen
Et grundigt tandeftersyn omfatter langt mere end at føre en rasp hen over kindtænderne. Dyrlægen begynder typisk med oplysninger om hestens alder, foder, tidligere tandbehandlinger og eventuelle ændringer i adfærd.
Hestens hoved, kæber og tyggemuskulatur undersøges, inden selve mundhulen gennemgås. Ved en fuldstændig undersøgelse anvendes normalt beroligende medicin, en mundspærre, kraftigt lys og ofte spejl eller kamera.
Dyrlægen vurderer tændernes stilling, slidfladerne, tandkødet og slimhinderne. Særligt de bageste kindtænder kræver ordentligt lys og adgang, hvis mindre forandringer skal opdages.
Undersøgelsen kan afsløre tandspidser, kroge, løse tænder, tandfrakturer, tandkødsbetændelse og foder, som har pakket sig mellem tænderne. Ved mistanke om sygdom omkring tandrødderne kan yderligere undersøgelser, eksempelvis røntgen, være nødvendige.
Målet er ikke nødvendigvis at raspe tænderne ved hvert besøg. Det er at identificere de problemer, som kræver behandling, og bevare en velfungerende tyggeflade.
Problemerne ændrer sig med alderen
Unge travheste gennemgår betydelige forandringer i tandsættet, samtidig med at deres træning udvikler sig. Mælketænderne bliver afløst af blivende tænder, og tandkapper kan i nogle tilfælde blive siddende længere end normalt.
Dyrlægen undersøger også eventuelle ulvetænder. De små tænder sidder foran kindtandsrækken og kan hos nogle heste give problemer i forbindelse med biddet. De skal dog ikke automatisk fjernes uden en konkret vurdering.
Hos ældre heste kan slidte eller beskadigede tænder, mellemrum mellem kindtænderne og sygdom i tandkødet få større betydning. Foderrester, der sætter sig fast i sådanne mellemrum, kan medføre smertefuld betændelse.
Den amerikanske sammenslutning af hestedyrlæger, AAEP, anbefaler mindst én årlig mund- og tandundersøgelse. Heste mellem to og fem år, ældre heste og dyr med kendte tandproblemer kan have behov for hyppigere kontrol.
Biddet er et særligt fokusområde hos travheste
Travheste adskiller sig fra mange andre heste ved deres anvendelse af udstyr under træning og løb. Biddet indgår i kommunikationen mellem kusk og hest, og det gør mundens bløddele til et vigtigt undersøgelsesområde.
Dyrlægen bør blandt andet være opmærksom på mundvigene, tungen, kindslimhinden og de tandløse områder i underkæben, hvor biddet kan lægge tryk. Skader kan opstå uden tydelig blødning uden på munden.
En hest, der pludselig reagerer anderledes på biddet, åbner munden gentagne gange eller kaster med hovedet, bør derfor undersøges. Reaktionerne beviser ikke, at der er tale om tandproblemer, men de kan være tegn på ubehag.
Det er vigtigt at skelne mellem sygdomme i selve tænderne og skader i mundens bløddele. En hest kan have et velfungerende tandsæt og alligevel udvikle sår, som er relateret til brugen af bid.
Finsk undersøgelse: 84 procent havde skader i mundområdet
Et videnskabeligt studie fra Finland, offentliggjort i 2019, giver et konkret indblik i problemstillingen inden for travsporten. Forskerne undersøgte 261 travheste og ponyer efter løb. Gruppen omfattede 151 standardbredtravere, 78 finske heste og 32 ponyer.
I den undersøgte gruppe havde 84 procent akutte læsioner i bidområdet. Hos 43 procent blev læsionerne vurderet som moderate, mens 20 procent havde alvorlige læsioner. Tallene er fra netop denne gruppe og kan ikke uden videre overføres til danske travheste.
Kun to procent havde synlig blødning uden på munden. Hos yderligere fem procent blev der fundet blod på biddet, uden at der var synligt blod udvendigt. Resultaterne understreger, at fravær af udvendig blødning ikke udelukker skader inde i munden.
En efterfølgende analyse af samme materiale viste også sammenhænge mellem bestemte bidtyper og forekomsten af moderate eller alvorlige skader. Forskerne understregede dog behovet for yderligere undersøgelser, blandt andet af tøjletryk.
Studiet dokumenterer ikke, at de undersøgte heste løb langsommere på grund af skaderne. Det viser, at mundskader forekom hyppigt i netop denne gruppe af konkurrenceheste.
Kan dårlige tænder koste præstationer?
Sunde tænder og en smertefri mund er vigtige for travhestens forudsætninger for at fungere optimalt. Men der mangler solid dokumentation for, hvor meget en bestemt tandlidelse påvirker eksempelvis travhestens kilometertid eller løbsresultat.
Det er derfor ikke fagligt korrekt at love bedre præstationer, blot fordi hesten får raspet tænder. Behandlingen skal først og fremmest fjerne konkrete problemer og sikre normal tyggefunktion og komfort.
Omvendt bør smerter i munden indgå i dyrlægens undersøgelse, når en hest ændrer adfærd, reagerer anderledes på biddet eller får vanskeligheder med foderoptagelsen. Det gælder også heste, der ellers virker raske og fungerer normalt under træningen.
Den daglige kontrol begynder i stalden
Hesteejeren og staldfolkene har mulighed for at opdage ændringer mellem dyrlægens undersøgelser. De bør især holde øje med appetitten, tygningen, foderrester omkring krybben, usædvanlig savlen og dårlig lugt fra munden.
Der bør også reageres på sår ved mundvigene, hævelser omkring kæberne og ændret reaktion på biddet. Den daglige observation erstatter ikke en grundig tandundersøgelse, men kan føre til, at problemer opdages tidligere.
Et årligt eftersyn er et fornuftigt udgangspunkt for de fleste heste. Hvis der opstår symptomer, skal dyrlægen kontaktes tidligere, og behandlingsbehovet fastlægges ud fra den enkelte hest.
Fagligt grundlag
Artiklen bygger på oplysninger fra Hestedyrlægerne Ribe, Netdyredoktor, Merck Veterinary Manual, AAEP og veterinærfaglige undersøgelser af mundskader hos finske travheste offentliggjort i 2019 og 2020. Der er ikke gennemført nye dyrlægeinterviews til artiklen.
