Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Trav ved hav: Oplev en hestblæsende dag på Blokhus Strand

Trav ved hav: Oplev en “hestblæsende” dag på Blokhus Strand. Travet.dk har modtaget denne skrivelse fra Aalborg Hesteejerforening.

Søndag 16. juni kan du opleve travløb på Blokhus Strand

Søndag den 16. juni afholder Aalborg Hesteejerforening travløb på Blokhus Strand i samarbejde med Jammerbrugt Kommune. Løbende begynder kl. 13.00, og du kan opleve både ponyer og travheste foran sulky og under rytter.

– Vi vil gerne vise travsporten frem. Det er en folkelig sport, hvor publikummerne er helt afgørende for den gode stemning, og derfor tager vi travløbene væk fra de etablerede baner denne dag, og afholder dem der, hvor feriegæsterne er, siger Julie Weinreich Sørensen, næstformand for Aalborg Hesteejerforening.

Det er gratis at overvære travløbene, og tilskuerne kan vinde præmier ved at deltage i en sms-konkurrence om, hvilke heste der kommer først.

Tilskuerne vil også kunne overvære et kapløb mellem en galophest og ”Fritrækkerne” i deres firhjulstrækkere, som er kendt fra tv. Børnene kan desuden fornøje sig på en springbane til kæpheste, hvor de enten kan tage deres egen kæphest med eller skiftes til at låne en.

Travløbene bliver afholdt på Blokhus Strand til venstre for nedkørslen, og det er fortsat muligt for badegæster at bruge stranden som sædvanligt.

Travløb er for alle

Der er i dag otte travbaner i Danmark, og den eneste nordjyske bane er i Aalborg.

– Det er klart, at vi gerne vil have flere tilskuere til at få øjnene op for travsporten her i Nordjylland. Og så er det bare rigtigt godt, at Jammerbugt Kommune giver os muligheden for at afholde ’Trav ved hav’ på Blokhus Strand. Det er vi taknemmelig for, siger Julie Weinreich Sørensen. Aalborg Hesteejerforening håber at kunne tiltrække omkring 5000 tilskuere til arrangementet.

Plakat

Faktaark:

Trav ved hav 2024

16. juni 2024, stranden i Blokhus

Fakta om Aalborg Hesteejerforening:

Hvem driver foreningen? Foreningen ledes af en bestyrelse valgt af medlemmerne på den årlige generalforsamling.

Hvad er dens formål? Foreningens formål er at fremme travsporten, at udbrede kendskabet til travsporten, og at fremme amatørsporten i samarbejde med forenede travamatører. Det er også foreningens opgave at varetage medlemmernes fælles interesse i samarbejde med Dansk Travsports Centralforbund og Foreningen af Travopdrættere i Danmark.

Hvornår blev den etableret? Foreningen blev etableret den 15. marts 1955.

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads

SENESTE NYHEDER

Danske starter i Udlandet – Sverige 14/9 Fik du det hele med fra i går? Derby-kongen abdicerer: Sejr nummer 11 blev det perfekte punktum Sådan gik det på Skive Trav – ni vindere og DM-afgørelse Mahony sensationelt tredje i Norsk Trav-Derby til 42 gange pengene Laura Gregersen gjorde det: Dansk mester efter stærk DM-præstation Kaboom tilbage på toppen – stærk sejr på Tingsryd Dansk derbyvinder i Gulddivisionen Vil holde toptrænere ude af udvalgte løb Dansk træners store dag på Vincennes – Bondo rundede 280.000 kroner DM for Montéryttere er søndagens store nummer på Skive Trav Vild budkrig: Åring solgt for næsten en million Fire danske køb på Travera Travsporten er hele hendes liv – Heidi Lønborg Vanvittig rekord: 26-årig travstjerne når 2.000 sejre
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK